Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorelev med speciale i økonomi

Du har nu mulighed for en spændende elevuddannelse hos Beauté Pacifique pr. 1. september 2021.

Brænder du for en solid allround kontoruddannelse? Har du lysten til at prøve kræfter med mange forskelligartede opgaver inden for økonomi, løn, markedsføring og administrative opgaver? Og er du klar til at arbejde i en spændende virksomhed i en rivende udvikling ?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kontorelev på kontoret i Hadsund.

Vi tilbyder dig:
Hos Beauté Pacifique får du en spændende alsidig hverdag med mange muligheder for at udvikle dine faglige samt personlige kompetencer.
Du gennemgår en praktisk uddannelse, der strækker sig over to år. Sideløbende med din praktiske oplæring følger du obligatorisk skoleundervisning, og i løbet af uddannelse vil du gradvist få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsopgaver.

Om elevuddannelsen:
Som kontorelev hos Beauté Pacifique vil du opnå kendskab til flere fagområder i vores administration såsom debitor- kreditorbogholderi, løn- og finansbogholderi. Du vil også få mulighed for at snuse til arbejdsopgaver i virksomhedens øvrige afdelinger.

Du får et spændende og afvekslende uddannelsesforløb, idet vi ønsker at give vores elever en solid uddannelse, som en god platform for det videre arbejdsliv.

Om dig:
I din hverdag er du i kontakt med kollegaer på alle niveauer, og derfor er det vigtigt, at du er udadvendt, har gode kommunikationsevner, samt evner at samarbejde med mange forskellige mennesker. Du tager ansvar for dine opgaver, overholder deadlines og er altid klar på nye opgaver og udfordringer.

Vi forventer, at du har afsluttet, eller er på vej til at afslutte EUX, HHX eller tilsvarende gymnasial uddannelse.

Derudover forventer vi, at du :
- Har et godt kendskab og erfaring med Officepakken og Excel
- Har flair for tal og it
- Er engageret, initiativrig og har lyst til at lære
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
- Har et godt humør
- Kan fungere i en dagligdag, hvor der er mange skiftende opgaver

Ansøgning:
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til accounting@beaute-pacifique.com, så vil vores bogholder Hanne Møller Andersen ringe tilbage til dig.
Ansøgning bedes ligeledes sendt til denne mail: accounting@beaute-pacifique.com senest den 18. juni 2021.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.