Sygeplejerske til børne og ungdomsafdelingen, Nykøbing. F sygehus
Vil du være vores nye kollega og en del af et godt arbejdsmiljø, så har vi stillingen til dig på Børne- og ungdomsafdelingen
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling.pr 1.3.23 eller hurtigst muligt.
Vi tilbyder
- Dygtige kollegaer, som vægter et godt arbejdsmiljø højt
- Kort og direkte vej til din nærmeste leder
- Mulighed for faglig udvikling og sparring inden for flere specialer
- Oplæring, god introduktion og mentorordning
- Kompetenceudvikling i form af årlig træning og skills i udvalgte emner indenfor det neonatale og pædiatriske område
- Socialt samvær vægtes meget højt - der arrangeres flere sociale aktiviteter i løbet af året
Få en alsidig og afvekslende arbejdsdag
Børne- og Ungdomsafsnittet rummer alle pædiatriske specialer hos børn og unge i alle aldre. Dette giver en enestående mulighed for at arbejde med sygeplejen indenfor både det neonatale, barsel, medicinske, ortopædkirurgiske, og organkirurgiske område. Sygeplejersken deltager derudover ved akutte sectio, komplicerede fødsler, og traumekald i den store akutmodtagelse, sammen med den pædiatriske læge.
Afdelingen modtager desuden en del nyfødte, børn og unge fra sårbare familier, hvortil der pågår et omfattende socialpædiatrisk samarbejde.
Vi er et Afsnit med plads til 11 indlagte børn og unge, som altid har en forældre eller en primær omsorgsperson medindlagt. Vi sætter sygeplejefagligheden højt, med fokus på familiecentreret pleje/tildelt patientpleje i et tæt og respektfuldt samarbejde med det syge barn, den unge og deres familie.
Vi er er en blandet gruppe af sygeplejersker med forskellige kompetencer. Som alle er sammen om:
- At skabe en god tone i afsnittet
- At tale godt om og til hinanden
- At være åben og ærlig
Sygeplejen i Børne- og Ungeafsnittet, spænder fra ambulante eller korte indlæggelser til akutte situationer og der er aldrig to dage eller to patientforløb der er ens.
Vi har en høj faglig standard og tilbyder løbende kompetenceudvikling med Skills Stationer i pædiatrien og fast neonatal simulationstræning. Vores mentor sygeplejersker står for introduktion og oplæring.
I Børne- og Ungeafsnittet er der udover sygeplejersker og SSA ansat en socialpædagog, Legeheltene og De Danske hospitals Klovne som besøger os og er alle med til ligesom du, at gøre en forskel i barnets/den unge og forældres liv
Vi forventer
- At du ser det som en essentiel del af sygeplejen, at varetage og planlægge et godt behandlingsforløb i samarbejde med børn, forældre og dine kolleger
- At du har lyst til at arbejde med og har interesse for at dygtiggøre dig inden for vores specialer
- At du bidrager til det gode arbejdsmiljø og udviser åbenhed og godt humør
- At du har gode kommunikative færdigheder
- At du er fleksibel og parat til at arbejde i blandede vagter (fortrinsvis dag- og aftenvagter, med mulighed for nattevagter efter oplæringsperiode)
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk