Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ konsulent til KulturRummet

Vi søger lige nu en konsulent til KulturRummet, der bliver en vigtig del af sekretariatet: her holder vi overblik over de mange miljøer, der flettes sammen i KulturRummet.

KulturRummet er Thisted Kommunes ambitiøse og innovative satsning på kulturområdet – et grønt og åbent kulturhus i Thy, hvor kulturaktiviteter har vide rammer og frit spil. KulturRummet består af fem miljøer: bibliotek og musikskole samt Christiansgave (bypark), URT (Ungdomsrådets hus) og Plantagehuset (medborgerhus) – her bor vores café Madværkstedet.

KulturRummet har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i området og lægger vægt på, at vores miljøer bliver bragt i spil på kryds og tværs, og det forventes at du kan se potentialet og de mange muligheder, vi har i at arbejde tværfagligt

Konsulenten kommer til at arbejde tæt sammen med lederen af KulturRummet i det daglige, hvor der vil være alsidige opgaver, der spænder fra sagsfremstillinger, administration og tovholder på projekter, ansøgninger og afrapporteringer, tovholderfunktion på events: opgaver der er med til både at sikre på overblik og blik for væsentlige detaljer. Det kræver derfor en blæksprutte, der kan mestre det forkromede overblik, jonglere med mange deadlines og samtidige kan nørde sig ned i opgaven.

Vi leder efter dig, der arbejder struktureret, er stærk i skriftlig kommunikation og har viden om det brede kulturliv kommunalt som nationalt.

Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation i rivende udvikling, og du får berøringsflade i alle vores miljøer og dermed med mange kolleger med forskellige faglige baggrunde.

Vi leder efter dig, der

  • Har en relevant uddannelse, der peger mod arbejdet i kulturinstitutioner
  • Har et bredt og grundigt kendskab til kulturlivet i Thy
  • Har stor erfaring med administrative opgaver og skriftlig kommunikation – det er særligt en fordel, hvis du har erfaring fra kulturadministration, forvaltning eller kommune
  • Er åben, rolig og evner både at byde ind med idéer og strukturer dine og andres forslag
  • Sætter pris på et arbejde, der aldrig er ens og kan lide at arbejde med kulturen i andres fritid

Stillingen er på 25 timer.

Du refererer til lederen af KulturRummet, som du også vil arbejde tæt sammen med.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning med CV. Vedhæft gerne eksempler, der dokumenterer din relevante erfaring.

Proces
  • Ansøgningsfrist: 12. august kl. 12.00.
  • Samtaler: 19. august.
  • Ansættelse: 1. oktober eller efter aftale.

Ansættelsesudvalget består af
  • Eva Sjælland, leder af KulturRummet
  • Martin Rohr Gregersen, litteratur- og kulturformidler
  • Marie Louise Honoré Aamann, souschef for biblioteket

Har du spørgsmål til stillingen,
kan du kontakte Eva Sjælland leder af KulturRummet; mobil 22 97 15 95.

Yderligere info om KulturRummet på hjemmesiden; www.kulturrummet.dk.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.