Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikar med lyst til at skabe en eventyrlig hverdag for vores børn i Jægerhuset (Pædagog)


Har du lyst til at blive en del af et af Hørsholms bedste dagtilbud? Mener du lige som os, at fokus på det hele barn, forældresamarbejde, skov og sang, eventyrlige og inspirerende læringsmiljøer ude som inde er vigtige? Så er dette din chance for nu at blive en aktiv del af et børnehus i udvikling med fuld musik og en struktur med blandt andet en fast science-skovgruppe.

Den integrerede daginstitution Jægerhuset søger:
  • Barselspædagog på 33-37 timer i vuggehaven med start snarest muligt eller 16. august og forventet afslutning omkring 1. juli 2022 med mulighed for forlængelse.

Din hverdag hos os i Jægerhuset
Som barselspædagog hos os vil du se frem til en hverdag, hvor du planlægger og udfører pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes udviklingsniveau og interesser. Du iværksætter forskellige projekter, hvor du undersøger og undres sammen med børnene og dine kollegaer. I tæt samarbejde med dit team tilrettelægger du inkluderende og eventyrlige læringsmiljøer ud fra både det enkelte barn og fællesskabets behov med udgangspunkt i vores kerneopgave og værdier for både Jægerhuset og Hørsholm kommune. Du får derfor albuerum til at prøve nye spændende, tossede og sjove ideer af, som både børn og voksne kan lære nyt af.

Du vil få en væsentlig rolle i det tætte samarbejde og kommunikation med forældrene, og vil være aktiv medspiller i det gode arbejdsmiljø. Som leder håber jeg, at du deltager aktivt i pædagogmøderne, har fokus på vores kerneopgave og bidrager til at løfte faglig viden ind i andre mødeforum.

Kvalifikationer:
Vi søger dig som har kendskab til at arbejde med børn, enten er uddannet pædagog, eller har et ønske om at videreudvikle dig og har mod på at tage uddannelsen som pædagog- for her kan vi hjælpe dig videre ad det spor. Du har en anerkendende tilgang i dialog og relationer med både børn, forældre og kollegaer samt andre interessenter – ligesom du formår at begrunde og reflektere over egen praksis, at du vægter børnefællesskaber højt, og kan se dig selv som aktiv eventyrlig rollemodel for børnene og dine kollegaer. Du har gode samarbejdsevner og er i stand til at sparre med kollegaer. Er du nyuddannet får du her en god og tryg øvebane med kollegaer som gerne støtter og lærer fra sig.

Har du erfaring med skov, science og natur eller sang og musik kan vi ikke få armene ned, da det netop er en stor del af vores hverdag. Dette skal dog ikke holde dig fra at søge stillingen, hvis du endnu ikke kan tilføje det til CV’et, så længe du har en interesse i det og kan se dig selv i en hverdag som beskrevet.

Helt grundlæggende har vi brug for dig som kan benytte skriftlig kommunikation i dagligdagen, og at du formår at uddelegere opgaver og følger op på indgået aftaler.

Vi tilbyder:
  • Faglig stærke, positive og støttende kollegaer som brænder for udvikling og skabelse af et spændende børnehus som oser af livsglæde og spændende læringsmiljøer.
  • Kollegaer som er nysgerrige på, hvad du bringer med dig af nye ideer og viden.
  • Pædagogmøder med fokus på udvikling og vidensdeling af Jægerhusets pædagogik, og relevante kursusforløb til styrkelse af pædagogikken.
  • Muligheden for at være en del af et spændende hus i udvikling, som er fyldt med masser af livlige og skønne børn, spændende kollegaer samt aktive forældre og forældrebestyrelse.
  • Mulighed for at få maling eller kviste i håret eller skægget.?

Daginstitution Jægerhuset – din nye arbejdsplads
Jægerhuset har ca. 80 børn i alderen 0-6 år. De yngste er i alderen 0-2 i stueetagen og de 3-5-årige har hele førstesalen. De kommende sfo-børn er vores science-skovgruppe fra maj til maj og har en lille uglehytte og muligheder for at benytte både haven, vores kreative rum og musiklokalet i dagligdagen. I de planlagte pædagogiske aktiviteter og i vores traditioner er børnene enten sammen med børn fra egen gruppe, eller i blandede børnegrupper på tværs af huset. Dog ikke så længe Corona retningslinjerne gælder. Du får en væsentlig pædagogisk rolle i dagligdagen, med blandt andet at sikre det gode forældresamarbejde, iværksættelse af aktiviteter/projekter og være en aktiv del af det gode arbejdsmiljø.

Vi har fokus på sprog, sangglæde, leg og læring, motorisk udvikling, natur, science, styrkelse af børnefællesskaber, almen pli og dannelse, spændende læringsmiljøer. tydelige læringsmål og et tæt forældresamarbejde. Vi ønsker sammen med forældrene at styrke det hele barn og give barnet mulighed for at udvikle sit fulde potentiale. Vi er certificeret sangglad, har en skovgruppe og er et hus som arbejder ud fra fællesskabet og medbestemmelse også for børnene.

Mere viden:
Du er velkommen til at kontakte leder Laila Stege på tlf. 4849 7201, hvis du vil vide mere om stillingen, eller du kan læse mere om os på www.jaegerhuset.horsholm.dk og på instagram under ”daginstitution jaegerhuset”, som du finder ved at trykke på dette link: https://www.instagram.com/daginstitutionenjaegerhuset/?hl=da

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og pga.  Corona virussen vil der først være en rundvisning lige før samtalen starter.

Søg sådan:
Klik på knappen "Send ansøgning" nedenfor så vi har din ansøgning senest d. 30. juli 2021. Når du søger, vil du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 
Hørsholm Kommune har godt 25.000 borgere, der serviceres af ca. 1800 medarbejdere, og et budget på ca. 1,4 mia. kroner. Hverdagen foregår i et lokalt, levende og trygt byområde med smukke naturområder med skov, kyst, hav og havn. Vi er en ambitiøs og veldrevet kommune, der på alle måde skaber overskud i hverdagen – til gavn for vores borgere.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.