Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagplejer i Gæstehuset i Tørring

Om jobbet

Vil du være vores nye dagplejekollega i Gæstehuset Tørring, Hedensted kommune?

Vil du arbejde professionelt og anerkendende med små børn med tæt relation og dialog til deres forældre, så har vi jobbet som dagplejer til dig pr. 1. september 2021 eller efter aftale. Vi er et gæstehus med op til max. 10 børn fra 0-2,11 år og 3 ansatte på 37 timer.

Vi modtager gæstebørn fra Tørring, Ølholm, Åle/Hjortsvang ind imellem Lindved mv., så vi har et stort område, som vi samarbejder med i det daglige og i ferier. Et gæstehus er indrettet som en dagpleje i et hjemligt miljø, men bare større dvs. alle praktiske gøremål udføres af de 3 kolleger i huset. Eksempelvis rengøring, madlavning, indkøb og udearealer.

Vi er i dagplejen et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kolleger og faglig sparring. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet - det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling, som har betydning. Der er stor fleksibilitet i jobbet, og vi forventer også det modsatte. Du bliver omdrejningspunktet for at kunne skabe tillid til forældre og børn på meget kort tid, og vi ser vigtigheden af en meget stor fleksibilitet i forældresamarbejdet, hvor alle mødes i øjenhøjde.

Din profil

Vi søger en dagplejer:

  • Der har opmærksomhed på det enkelte barn såvel som hele gruppen (op til 10 forskellige gæstebørn).
  • Der kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på Hedensted Kommunes målsætning: KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
  • Der kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kolleger, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
  • Sikre en god og tryg hverdag i et gæstemiljø, hvor der er tillid, tryghed, og hvor barnet bliver mødt, som den barnet er med lidt usikkerhed i et fremmed miljø.
  • Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktiv til dette
  • Har IT forståelse på brugerniveau.

Du skal være opmærksom på, at såfremt der ikke er gæstebørn til huset, ligger det i din ansættelse at du vikarierer i andre huse, dvs. du kan f.eks. møde ind i gæstehuset om morgenen og blive sendt videre til en anden stordagpleje, som mangler personale. Dette er selvfølgelig inden for din planlagte arbejdstid.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med kolleger samt på tværs i organisationen.
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen.
  • 124 dagplejere inklusiv dig.
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser.
  • Optjening af ferie og afspadsering.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Vi stiller iPad samt legetøj mv. til rådighed.

Som dagplejer ved Hedensted Kommune skal du være indstillet på at tage grundkursus (3 uger).

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Der arbejdes efter ordningen: Fleksibel Dagpleje.

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte dagplejepædagog Klaus Iversen på tlf. 2072 1756 eller leder Søs Bach-Petersen på tlf. 2475 8556.

Forventet samtale i uge 27.

Om os

Vi er en organisation med skønne dygtige kollegaer, 6 dagplejepædagoger, 1 administrativ medarbejder, 1 AMR,1 TR og en ledelse, der brænder for dagplejen, og det den kan med det lille tætte miljø til gavn for børns læring og udvikling, her er vi nemlig unikke. Vi arbejder ud fra Den nye styrkede læreplan, hvor vi sammen med det gode netværk i området sætter fagligheden i spil.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.