Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder med specialistviden inden for drift og vedligeholdelse af broer og tunneler til Vejdirektoratet (Genopslag)



Vil du medvirke til succesfuld asset management af statens broer og tunneler i Danmark? Har du overblik og analytiske evner? Og kan du påtage dig en overordnet rolle, hvor samarbejde, faglighed og gennemslagskraft er afgørende for succes? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Du kommer til at bidrage til en vigtig samfundsmæssig opgave, nemlig at holde broer og tunneler i god stand – statsvejnettet udgør jo en kritisk infrastruktur, som er afgørende for Danmark”, fortæller områdechef Michael Ebbesen

Vi tilbyder dig et job med mange spændende opgaver og udfordringer, hvor du i tæt samarbejde med projektchefen for den samlede bygværksportefølje samt fagprojektledere og fagansvarlige broingeniører fra bygværksafdelingen primært skal støtte op om vedligeholdelsesprojekter inden for vores større eller mere komplicerede bygværker.

Du bliver ankerperson for produktionsplanen for det samlede bro- og tunnelvedligehold baseret på behovsopgørelser og prognoser fra bygværksafdelingen, herunder kvalitetssikring og opfølgning på ændringsårsager. Du bliver en af hovedpersonerne ved rådgiverudbud/rammeaftaler og sparringspartner ved udbud af større eller mere komplicerede vedligeholdelsesprojekter, herunder opfølgning på anvendelsen af retningslinjer, projektmodeller og paradigmer.

En vigtig del af jobbet er bidrag til videreudvikling af asset management i Vejdirektoratet, herunder særligt implementering af vores helt nye asset management IT-system, dTims, som vi har store forventninger til.

Teknisk velfunderet ingeniør med relevant erfaring

Da opgaven er både spændende og betydelig - og samtidig kan være fagligt kompleks med forskellige parter involveret - er det afgørende med relevant erfaring, så måske er du nået til et sted i din karriere, hvor du har lyst til at agere i driftsherrerollen”, uddyber Michael Ebbesen.

Du har mindst 10 års relevant erfaring (gerne som bruger af bl.a. Danbro) og er teoretisk velfunderet.

Du har en uddannelse som bygningsingeniør eller lignende med gode kompetencer inden for projekt- og økonomistyring.

Stort engagement, gode samarbejdsevner og tydelig kommunikation på dansk og engelsk falder dig naturligt. Og du kan både arbejde selvstændigt, have overblik og agere systematisk og grundigt.

Velkommen til Drift og Vedligehold

”I denne stilling bliver du projektchefens vigtigste sparrings- og samarbejdspartner. Derudover får du en bred kontakt i resten af organisationen, så det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage med både faglig viden og godt humør,” afslutter Michael Ebbesen.

Du kommer til at arbejde i Drift og Teknikdivisionen, Drift og Vedligeholdelsesområdet (DV), som varetager driftsherrerollen med ansvar for drift og vedligeholdelse af store dele af den samlede infrastruktur på statsvejnettet via henholdsvis Projekt Bygværker (broer, tunneler, portaler, støttemure mm), Projekt Belægninger (statsvejenes belægninger), Projekt Vejdrift ( arealer og vejudstyr mm).

Divisionen er matrixorganiseret, og du vil via projektet have et tæt samarbejde med de faglige afdelinger, primært bygværksafdelingen, der varetager den konkrete gennemførelse af de mange projekter og opgaver.

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og der er rig mulighed for udvikling og videndeling i relevante interne såvel som nationale og evt. internationale netværk.

Drift og vedligeholdelsesområdet består p.t. af 10 medarbejdere, hvoraf halvdelen af os arbejder på Vejdirektoratets kontor i Fløng og halvdelen på kontoret i Skanderborg. Arbejdsstedet for denne stilling er enten i Fløng eller i Skanderborg – det er op til dig.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der er mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng) eller på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Forventet opstart er senest primo september 2021.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Michael Ebbesen, på tlf. 72442409 eller projektchef Iben Maag, på tlf. 72447524.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den mandag 21. juni 2021. Vi forventer at holde samtaler fredag den 25. juni 2021.

Søg stillingen ved at trykke på knappen  ”Send ansøgning" eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Da dette er et genopslag, vil tidligere indsendte ansøgninger blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.
 


I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer bæredygtigt, nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, og vi planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter. Samtidig har vi har et vågent blik på morgendagens udvikling fx med selvkørende biler, og vi tager ansvar for bæredygtighed f.eks. i form af klimavenlig asfalt.



 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.