Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skarp ejendomsadministrator til Boligadministration


Er du frisk, fleksibel og engageret og brænder du for at yde en sublim service over for borgeren, og har du interesse for ejendomsadministration? Så er det måske dig, vi søger.
 

Om jobbet


Boligadministrationen søger en alsidig ejendomsadministrator inden for både beboelses- og erhvervsudlejning til en midlertidig 1-årig stilling 37 timer ugentligt.

Vejle Kommune varetager administrationen af ca. 1.200 boliger og ca. 400 erhvervslejemål.

Hovedopgaverne er ejendomsadministration af lejemål, kommunale udlejningsejendomme m.v.

I opgaveløsningen lægges vægt på kvalitet og bedst mulige service over for lejere, interne og eksterne samarbejdspartnere.
 

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver

 
  • Udarbejdelse af lejekontrakter og flytteopgørelser
  • Økonomi – bogføring, afstemninger, udarbejdelse af regnskaber
  • Udvikling af digitale løsninger til at optimere og styrke opgaveløsningen
  • Samarbejde med de øvrige forvaltninger i Vejle Kommune bl.a. i forbindelse med administration af lejekontrakter
  • Løbende kommunikation med lejere og pårørende
 

Vi forventer af dig, at du

 
  • Har en allround kontoruddannelse eller lignende
  • Har interesse for og erfaring med ejendomsadministration
  • Er stærk i Office pakken og generelt stærk i brugen af digitale værktøjer, kendskab til Unik Bolig vil være en fordel
  • Er engageret, kvalitetsbevidst, kan lide en travl hverdag, hvor du bevarer fokus og får løst dine opgaver professionelt og afsluttet til tiden
  • Er selvstændig, åben og lydhør samt tydelig i din kommunikation
  • Har et højt energiniveau og er vedholdende i dit arbejde
  • Kan indgå i et uformelt og humoristisk miljø
 

Vi tilbyder dig

  • En god arbejdsplads med mange udfordringer og spændende opgaver
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af egne opgaver
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt arbejdsområde
 

Ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
 

Om os


Du bliver en del af et team bestående af 3 kollegaer, der arbejder med de administrative opgaver samt et team bestående af 6 tekniske serviceledere- og medarbejdere, der arbejder selvstændigt ude i driften.
Vi arbejder med udlejning af beboelse, primært almene ældre- og plejeboliger samt mange forskellige former for erhvervslejemål. Udover traditionelle erhvervslejemål indeholder området bl.a. kolonihaver, stadepladser, landejendomme og landbrugsforpagtninger.

Boligadministrationen er en selvstændig afdeling under Stabene i Teknik & Miljø.
Teknik & Miljø i Vejle Kommune er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.

Teknik & Miljø i Vejle Kommune er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling af kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.
Boligadministration er en afdeling i Stabene i Teknik og Miljø. Vi er i alt 12 medarbejdere.
 

Flere oplysninger


Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Flemming Andersen, tlf. 76 81 81 30 eller specialist Helle Hansen, tlf. 7681 8130.
 

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning senest den 30. juni 2021. Vi har 1. runde ansættelsessamtaler d. 5. juli og 2. runde samtaler den 8. juli 2021.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.