Cheftutor Arkæologi
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier opslår hermed stillingen som cheftutor med ansvar for Bachelorstudiestarten på Arkæologi.
Stillingen kan søges individuelt eller som team. Hvis I søger som team, skal I huske at angive begge navne.
Jobbet indebærer planlægning og afvikling af bachelorstudiestarten i uge 35 (den 28. august – 1. september) 2023 samt den senere hyttetur.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Udarbejde program samt velkomstbrev med praktiske informationer vedr. intro-arrangementet
- Træffe aftaler med undervisere, studievejledere og andre involverede i programmet efter aftale med afdelingsleder
- Finde frivillige tutorer samt koordinere planlægningen med dem
- Sikre programmets gennemførsel på det praktiske plan
- Udarbejde regnskab for intro-arrangementet
- Planlægge og gennemføre hyttetur
- Evaluere intro-arrangementet
Du kan læse om studiestartens formål og regler her.
Stillingen som cheftutor aflønnes efter gældende regler med 120 arbejdstimer.
Vi forventer at arbejdet går i gang i starten af marts.
Det forventes, at du kan deltage i en workshop for cheftutorer onsdag d. 8. marts fra kl. 16-19.
Yderligere information fås ved henvendelse til Afdelingskoordinator Julie Schultz Pedersen Lorensen på julp@cas.au.dk tlf. 9350 8174 eller til Sofie Steenbjerg Raun på sofie.raun@cas.au.dk tlf. 9352 2313.
I ansøgningsformularen vil der være felter, der ikke er af relevans for det pågældende opslag. Disse felter kan udfyldes med et vilkårligt tegn eller der kan uploades et blankt dokument. Formalia
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøgningsfrist: 04.02.2023
Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 7
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk