Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektingeniør til automation

Bliver du færdiguddannet ingeniør til sommer? Har du interesse for automation og projekteksekvering, og vil du udfordre dine programmeringskompetencer i en stor international virksomhed?- Så er det måske dig, vi søger til en rolle hos vores spændende samarbejdspartnere, BEUMER Group!


Din kommende opgave er hos en af vores tætte samarbejdspartner BEUMER Group, som er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Her bliver du en vigtig del af et større automation engineering team, der består af automationsteknologer, maskinmestre og ingeniører. Afdelingen står for automationsløsninger af logistiksystemer, og varetager alle projektfaser, fra specifikationer til design, PLC programmering, test og idriftsættelse. Det skal du bidrage til, og du vil derfor have din daglige gang hos BEUMER Group i Aarhus N.


Hvem er du?
Du bliver færdig som ingeniør til sommer, og har gennem din uddannelse haft fokus på at udvikle dine kompetencer inden for programmering og har kendskab til og/eller lyst til at udvikle dig inden for PLC programmering. Du kan lide at arbejde projektorienteret, og har lyst til at prøve kræfter med projekteksekvering i en stor international virksomhed. Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har læst en ingeniørretning inden for elektrisk energiteknologi, elektronik eller lignende.


Som person er du åben og udadvendt. Du besidder stærke kommunikationsevner, både på engelsk og dansk, og kan lide at samarbejde og kommunikere med de mange interessenter, som du vil møde i et projektorienteret arbejde. Alt efter dine interesser og ambitioner er der gode udviklingsmuligheder i rollen særligt inden for programmering.


Om NGIN
Du bliver en del af et energisk og hurtigt voksende ingeniørhus, som har fokus på at rekruttere og udvikle næste generations ingeniører. Vi er pt. 28 ansatte, og vi har kontorer placeret i København og Aarhus, men størstedelen af os sidder placeret hos kunder, hvor vi løser spændende opgaver. Vi samles dog ofte om diverse arrangementer, og du bliver også en del af vores NGIN Academy, som har fokus på din udvikling gennem spændende initiativer og mentorforløb.
Læs mere på www.ngin.dk


Stillingen er fuldtid. Opstart er august. Vi afholder løbende samtaler, så er du interesseret i et spændende og udviklende job, så skynd dig at uploade dit CV og land jobbet, så du holde sommeren fri med ekstra god samvittighed ;)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.