Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gruppeleder til Kongsbjerghjemmet - der kommer med en sundhedsfaglig viden og en passion for ledelse

Er du den gruppeleder, der sammen med plejehjemslederen kan stå i spidsen for at skabe selvværd og sammenhæng for beboere og deres pårørende på Plejehjemmet Kongsbjerghjemmet? Brænder du for at skabe en god stabil hverdag, hvor der er plads til at udvikle medarbejdernes kompetencer og sikre et godt miljø at leve, bo og arbejde i? 

 

Hvis JA, så står vi klar med verdens bedste gruppelederjob, hvor du får frihed under ansvar til at lede en gruppe meget dygtige medarbejdere.

 

Kongsbjerghjemmet i Lunderskov.

Kongsbjerghjemmet er et ældre plejehjem beliggende smukt på toppen af Lunderskov med udsigt over en del af byen samt mose og åbent landskab. Plejehjemmet er løbende moderniseret og tilpasset tidens behov.

 

Lejlighederne er fordelt på fire boenheder med hver otte lejligheder, som har udsigt til enten by, natur eller til en flot gårdhave med terrasse. I hver boenhed er der et fællesareal med køkken, spiseplads og opholdsstue.

 

I centerdelen har Kongsbjerghjemmet et fælleskøkken, faciliteter til fodplejer og frisør samt en cafe, som benyttes af både beboere, deres pårørende og områdets pensionister. Vi har en stor kreds af lokale frivillige, som beriger huset med forskellige aktiviteter.

 

På Kongsbjerghjemmet ønsker vi, at beboerne oplever selvværd, værdighed og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med beboerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring det liv, der leves på vores plejehjem. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med at skabe en meningsfuld hverdag, hvor det er beboerens ressourcer, ønsker og livsmønster, der er i centrum.

 

Du bliver som gruppeleder en del af et stærkt ledelsesteamet, som sammen skaber rammerne for de cirka 35 medarbejdere, bestående af SSH/SSA´er, pædagoger, en sygeplejerske og en vagttilrettelægger. Vi er en arbejdsplads med stort fokus på, at vi sammen har ansvaret for det gode arbejdsmiljø, hvor vi har en respektfuld omgangstone og fokus på alle medarbejderes trivsel. 

 

Kerneopgaven og rammerne for gruppelederen på Kongsbjerghjemmet

Du er med dit smittende humør og store faglighed garant for at beboerens behov og drømme er i centrum i det arbejde, som både du og dine medarbejdere udfører hver dag på Kongsbjerghjemmet. Du kommer med en anerkendende tilgang, hvor du går forrest og viser vejen. Det, du siger, er også det, du gør. Du er vedholdende, når du sikrer, der er faglig kvalitet i de opgaver, der løses for vores beboere.

 

Vi forventer, at du både kan træffe selvstændige beslutninger og involvere medarbejdergruppen i relevante spørgsmål, ligesom vi forventer, du deltager aktivt i samarbejdet med vores pårørenderåd.

 

Du er en synlig og nærværende leder, der tør sætte dig selv i spil og gå forrest med energi, entusiasme og organisatorisk tæft. Du er med til at sikre en god og rettidig planlægning og struktur. Vi har brug for, at du delegere opgaver og inddrager både plejehjemslederen og dine medarbejdere, sådan vi fortsat har fokus på trivslen og det gode samarbejde på tværs

 

Du forventer, du har en sundhedsfaglig uddannelse og erfaring fra plejehjem. Det er en fordel, hvis du har erfaring som leder, men vi er også åbne for du kommer med en passion for ledelse, som du måske har lidt erfaring med fra fx foreningslivet. Det er ubetinget en fordel, hvis du kender dig selv som leder, sådan du kan udfylde din ledelsesrollen med både troværdighed og en naturlig pondus.

 

Vi har brug for, at du som gruppeleder lytter og inddrager borgere, de pårørende og dine medarbejder. Derfor er det også vigtigt, at du fortsætter prioritering af arbejdet med borgerkonferencer, så vi sikrer, at det er borgerens plan og aftale, der er i centrum for det daglige arbejde.

 

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde en spændende og selvstændig stilling på Kongsbjerghjemmet, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling i en afvekslende hverdag med ledelse, planlægning, koordinering og dokumentation.

 

Du bliver ansat på Seniorområdet som er en del af Senior- Social- og fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.

 

Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 

 

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior- og socialforvaltningen her.

 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Hanne Lysholt Laursen på telefon 7979 4708 / 2149 1620 for at høre mere om stillingen, og hvem vi er. 

?

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

 

Vi forventer, du har gyldigt kørekort B.

 

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 

 

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfrist er den 27. juni 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1. september.

 

Vi afholder 1. samtalerunde d. 1. juli og 2. samtale d. 6. juli.  Der vil indgå både en case og en personprofilanalyse i rekrutteringen, ligesom der vil blive trukket referencer forud for 2. samtale.

 

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.



Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.