Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SUND Forskning & Innovation søger to studerende HK til administrative opgaver

Om Forskning & Innovation

Kontoret Forskning & Innovation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger to pligtopfyldende og omhyggelige studerende HK med flair for IT til administrative og praktiske opgaver.

Forskning & Innovation er et velfungerende kontor bestående af én afdelingschef, 2 sektionsledere og ca. 40 medarbejdere. Vi lægger vægt på at være kendt som en serviceorienteret, effektiv og fagligt dygtig administration. Vi støtter fakultetets forskere på to hovedområder: Vi sikrer de administrative rammer for de ca. 1.700 indskrevne ph.d.-studerende, og vi rådgiver og hjælper forskerne med at søge eksterne forskningsmidler.

Om jobbet

Som studerende HK løser du opgaver på tværs af kontoret, hvor der er behov for din bistand. Dine opgaver vil i første omgang bl.a. være:

  • Hjælp til administrative opgaver, fx registrering af ph.d.-studerende i vores studieadministrative system, udfyldelse af ph.d.-diplomer, journalisering af sager o. lign.
  • Forefaldende administrative ad hoc opgaver og bidrage til praktisk afvikling af events mv.
Vi tilbyder dig et job, hvor du får mulighed for at understøtte forskellige typer af administrative opgaver. Vi vil sørge for grundig introduktion og løbende oplæring.

Vi forventer, at du:

  • synes det lyder interessant at arbejde med offentlig administration og sagsbehandling på uddannelses- og forskningsområdet og har lyst til at hjælpe afdelingens medarbejdere med opgaveløsningen.
  • kan anvende Excel og Word
  • er indstillet på at lære at bruge vores administrative systemer (journalisering, økonomi-, studie-, kursusadministrationssystemer mv.)
  • kan skrive på engelsk, f.eks. mails
  • er pligtopfyldende, mødestabil, imødekommende og hjælpsom
  • er grundig og serviceminded samt har et rigtig godt blik for detaljen
Vi er en enhed der løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Du vil sammen med andre studerende HK hjælpe afdelingens medarbejdere.

Det er et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse. Tiltrædelse 15. august 2021 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 8-10 timer om ugen og med mulighed for fleksibilitet i forhold til studie, ferie og eksamensperioder. Aflønning er på timebasis og følger normale satser for studentermedhjælpere i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte specialkonsulent Marie-Louise Munch på tlf. 23 64 92 53.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 30. juni 2021 og vi regner med at holde samtaler i uge 26 og 27.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.