Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kvalitetschef søges til Staermose Industry

Staermose Industry søger en Kvalitetschef der motiveres at bygge kvalitetsstyringssystemer op fra bunden. Så hvis du har erfaring med kvalitetsstyringssystemer fra jern og metal-branchen, så er du måske Staermose Industrys nye Kvalitetschef.

betterpeople A/S søger på vegne af Staermose Industry en Kvalitetschef

Staermose Industry har specialiseret sig i at levere udskårne og bearbejdede stålplader, stålkonstruktioner, rør, kassetter, kabinetter mv., hvilket i dag gør dem til en af de foretrukne leverandører inden for pladebearbejdning, laserskæring og stålkonstruktioner. De har en gunstig position som underleverandør til store nationale og internationale producenter af køle- og varmevekslere, hvor de er kendte for deres højteknologiske og automatiserede maskinpark, en effektiv og strømlinet produktionsproces, dygtige og fleksible medarbejdere samt et særdeles godt arbejdsmiljø.

Opbygning af kvalitetsstyringssystemer og fokus på forandringsledelse
Grundet Staermose Industrys vækst leder de efter en Kvalitetschef der kan bygge kvalitetsstyring op fra bunden. Da der er tale om en nyoprettet stilling har de brug for dine kompetencer til at forme stillingen og sætte standarden for god kvalitet ved Staermose Industry. Det ligger også i rollen at kunne bane vejen for nye arbejdsgange og fungere som forandringsagent i virksomheden. Du får således stor mulighed for at bidrage til Staermose Industry processer og særligt indflydelse på de beslutninger de vedrører kvalitetskontrollen.

Som Kvalitetschef sikrer du, at produktionen overholder de krav der stilles af Staermose Industrys kunder. Produktionen består af mange processer som er afhængige af hinanden, hvor det her bliver din opgave at være med til at kontrollere, at de producerede emner overholder de krav der kræves.

Du er en succes i stillingen når du har implementeret tiltag som dokumenterer, at Staermose Industry leverer god kvalitet, og når kundens oplevelse forbedres.

Positiv og løsningsorienteret Kvalitetschef med teknisk baggrund
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse, som fx ingeniør, maskintekniker eller lignende og siden hen har opnået erfaringen inden for kvalitetsstyring inden for jern og metal gennem flere år i en mellemstor eller større virksomhed.

Du har generelt en god teknisk forståelse og erfaring med måletekniker, kvalitetskontrol samt udarbejdelse og udfyldelse af 8D rapporter. Derudover har du også gerne erfaring med eller kendskab til ISO 9001 og ISO 2859-1 og er velbevandret i brug af it-systemer – som fx ERP. I forlængelse heraf er du en omhyggelig pragmatiker, der begår sig ubesværet på engelsk, både skrift og tale.

Som person har du et smittende godt humør samt et glimt i øjet, og det ligger naturligt til dig at inddrage samarbejdspartnere og skabe de gode samarbejdsrelationer. Du ser i det hele taget muligheder og løsninger frem for begrænsninger, og tager gerne rollen som forandringsleder med henblik på at ændre arbejdsgange og processer.

Det er vigtigt at du formår, at udstråle lysten til og er begejstret for, at dit arbejde udføres i en høj kvalitet. Er du samtidig i stand til at få dine kolleger til at se værdien af den begejstring, er det klart et plus.

Flad organisationsstruktur og vækstorienterede rammer

Du tilbydes en spændende stilling, hvor der er rig mulighed for faglig udvikling, varetage projekter af større kompleksitet og præge din udvikling i den retning, du har evner og ambitioner indenfor. Du bliver en del af en veletableret virksomhed med fokus på gode kundeoplevelser, kvalitet, konkurrenceevne og vækst. I Staermose kommer man i mål som et team og har derfor ingen KPI’er, men i stedet en fælles bonusordning.

Staermose Industry har en flad organisationsstruktur, og der er et stort fokus på at skabe gode forhold og rammer for alle medarbejdere. Staermose Industry har en uformel omgangstone med mange hjælpsomme og humørfyldte kolleger. Her vægter de det sociale liv og sammenhold på arbejdspladsen højt, og du vil opleve, at der er stor tilslutning til sociale arrangementer blandt medarbejderne.

Rekrutteringen varetages af betterpeople
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, indtil stillingen er besat med den helt rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Gitte Lundgaard Carlsen på e-mail glc@betterpeople.dk eller på mobil 2214 5747. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger kun via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.