Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du en erfaren kommunikationskonsulent med journalistisk tæft? Og kan du bygge bro mellem sundhedsfaglige initiativer og borgerne?

Så kan du meget vel være den kommunikationskonsulent, Psykiatrien i Region Syddanmark er på udkig efter.

 

Der er fokus på psykiatrien - både nationalt og lokalt. Det fortjener patienterne, deres pårørende og vores mange dedikerede medarbejdere.  Regionsrådet i Region Syddanmark har vedtaget en ny og meget ambitiøs psykiatriplan med 39 anbefalinger der vil løfte vores indsatser og tilbud markant. Psykiatriplanen suppleres af et øget fokus på rekruttering, nedbringelse af tvang, implementeringen af nye digitale værktøjer og ønsket om styrkede samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Vi har også ambitioner om at komme endnu tættere på vores patienter og pårørende både i klinikken, men blandt andet nye front-office funktioner og ved at udvikle vores kommunikationskanaler.

 

Der ligger altså en stor opgave forude for hele vores sygehus, og resultaterne heraf skal formidles. Derfor opruster vi vores kommunikationsafdeling med yderligere en kommunikationskonsulent.

 

Dine opgaver

Som kommunikationskonsulent i Psykiatrien i Region Syddanmark kommer du helt tæt på de indsatser der skal til for at skabe forandringerne. Du skal være med til at skrive og formidle de historier, der indadtil og udadtil skal fortælle, hvordan de mange nye initiativer gør en forskel for vores patienter og deres pårørende.

 

For at komme i betragtning til stillingen, forventer vi at:

  • Du har erfaring fra et redaktionsmiljø
  • Du kan bygge bro mellem pressen og ledelser og medarbejdere
  • Du kender processerne i en organisation, der arbejder tæt på det politiske system
  • Du er god til at skære ind til kernen i en sag
  • Du skaber overblik og arbejder struktureret
  • Du kan se den gode historie og skabe mediemæssig opmærksomhed omkring den

Vi forventer også at du:

  • Er selvstændig, og evner at samarbejde
  • Er optaget af nyhedsstrømmen og velorienteret i samfundsdebatten - særligt inden for sundhedsområdet
  • Er god til at understøtte mål og strategier med kommunikation
  • Er god til at rådgive og samarbejde med kollegaer, der ikke er professionelle kommunikatører
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagområder og med eksterne samarbejdspartnere
  • Er ansvarsbevidst og initiativrig, kan håndtere deadlines og trives i et miljø, hvor tingene går stærkt
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund - for eksempel journalist, cand.comm. eller lignende.

 

Vi kan tilbyde

  • En dynamisk hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle opgaverne
  • Faglig og personlig udvikling
  • Arbejdsfællesskab med engagerede kolleger
  • Muligheden for at gøre en forskel for nogle af landets mest udsatte borgere

 
Dertil kommer muligheden for at indgå i og bidrage til afdelingens liv, både fagligt og socialt. Vi tager ansvar for hinanden og prioriterer tid til sparring og feedback. Omgangstonen er uhøjtidelig og fyldt med faglighed og humor. Du vil møde engagerede, dygtige og sjove kollegaer i et sygehus med fokus på patienten, faglighed, dialog og samarbejde. 

 

Om stillingen

Stillingen er placeret i Ledelsessekretariatet der er en del af Administrationen i Vejle. Ledelsessekretariatet understøtter og bistår sygehusledelsen og de psykiatriske afdelinger med blandt andet sekretariats- og kommunikationsopgaver. Vi er aktuelt 17 medarbejdere fordelt på et kommunikationsteam med syv medarbejdere og et sekretariatsteam med 10 medarbejdere.

 

I det daglige arbejde vil du referere til Sekretariats- og Kommunikationschefen og indgå i kommunikationsteamet, der løser opgaver inden for intern og ekstern kommunikation herunder presse, sociale medier, web og patientkommunikation. Opgaverne løses i tæt kontakt med Sygehusledelsen, resten af administrationen og ikke mindst vores kliniske afdelinger med over 3000 medarbejdere fordelt over hele regionen.

 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. 

 

Vil du vide mere: 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariats- og kommunikationschef John Zola på telefon 92 43 69 21 og e-mail john.zola@rsyd.dk, eller kommunikationskonsulent Klavs Vedel på telefon på 99 44 48 74 og e-mail klavs.vedel@rsyd.dk eller kommunikationskonsulent Nicolai Lynge Clausen på telefon 92 43 49 22 og e-mail nlc@rsyd.dk.  
 

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til aftale mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation. 

 

Ansøgningsfrist  

Ansøgningen sendes senest torsdag den 18. juni 2020. Første samtale afholdes mandag den 22. juni, mens 2. samtale er planlagt til torsdag formiddag den 25. juni. Går du videre til anden runde skal du regne med at løse en lille opgave i forbindelse med samtalen.

Tiltrædelse forventes 1. august eller efter aftale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.