Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektøkonom søges til Institut for Mennesker og Teknologi

Som projektøkonom har du selvstændigt ansvar for at rådgive og servicere et antal forskere på Institut for Mennesker og Teknologi. Du etablerer konstruktive samarbejdsrelationer til de forskere, du servicerer og er deres primære kontaktperson på økonomien i deres eksternt finansierede forskningsprojekter.

Institut for Mennesker og Teknologi har bevillinger fra mange forskellige bevillingsgivere – bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden, EU, Interreg, kommuner og regioner – samt private fonde og udenlandske bevillingsgivere.

Opgaverne som projektøkonom vil være:

  • Ansøgningsbudgetter i forbindelse med forskningsansøgninger
  • Projektoprettelser
  • Løbende opfølgning på projektøkonomien og ved ad hoc henvendelse fra forskere
  • Rebudgettering og prognoser
  • Frikøb og løbende godkendelse og bogføring af driftsudgifter på projekterne (fakturaer, rejseafregninger og øvrige betalinger mv)
  • Sikre at både interne og eksterne regler/krav efterleves
  • Dialog med partnere og bevillingsgivere
  • Andre administrative opgaver i sekretariatet
  • Konkrete opgaver knyttet til instituttets økonomi, ressourcestyring og ledelsesinformation

Du vil få en selvstændig projektportefølje, som vil knytte sig til flere forskellige bevillingsgivere. Det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i de enkelte bevillingsgiveres tilskudsvilkår

Du vil få en tæt kontakt med teamets øvrige projektøkonomer og forskningskoordinatorer. Ligeledes med RUC’s centrale projektteam, som står for løbende økonomisk afrapportering og projektafslutning af forskningsprojekterne over for bevillingsgivere.

Du har:
  • relevant økonomifaglig uddannelse, der matcher opgaverne
  • gerne erfaring med eksternt finansierede projekter fra universitetssektoren
  • god evne til at strukturere opgaverne og sætte dem i system
  • gode samarbejdsevner
  • Erfaring som kompetent IT-bruger, særligt Excel og gerne erfaring med LDV, IndFak og RejsUd
  • Interesse for og gerne erfaring med procesoptimering og initiativer til øget kvalitet, effektivitet og service
  • kommunikative evner, som gør dig i stand til at formidle dine økonomiopfølgninger til ikke-økonomer
  • Har lysten til at tage ansvar for dine opgaver og evnen til at følge opgaverne til dørs
  • Smil på læben, selv når tingene går stærkt

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt

Ansættelse og aflønning sker efter principperne i Ny Løn og efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Du vil blive ansat ved Institut for Mennesker og Teknologi (IMT).

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Hermod Ringgaard på tlf. 4674 3026.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 19. april 2021.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har 9000 studerende, 880 ansatte og 740 mio. kr. i årlig omsætning.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.