Er du uddannet blikkenslager? Og kan du varetage alt fra simple reparationsopgaver til større anlægsopgaver i forbindelse med tag- og facaderenoveringer og nybyggeri? Så er det måske dig Henning Mortensen a/s netop nu er på jagt efter.
I jobbet som blikkenslager hos os bliver du en del af en dynamisk afdeling med eget blikkenslagerværksted i Silkeborg. Dit geografiske arbejdsområde vil primært være i det midt- og østjyske. En stor del af din arbejdstid vil gå med entrepriseopgaver, men du vil også skulle varetage mindre service- og vedligeholdelsesopgaver.
Vi søger en faguddannet blikkenslager, der…
- selvstændigt håndterer alle opgaver inden for blik – hvad enten det drejer sig om tagrender, nedløb, inddækning af kviste, tage eller facader
- yder god service, udviser fleksibilitet og er mødestabil
- er imødekommende og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- har kørekort
Glæd dig til…
- ansættelse i en virksomhed i vækst
- en afvekslende hverdag med et væld af forskellige opgaver og kunder
- at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
- rare kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
- løn og vilkår efter kvalifikationer
Er du – eller én du kender – på udkig efter nye udfordringer?
Kontakt os i dag – og få en snak om et job som blikkenslager hos os:
- Bo Enemark, afdelingsleder for blik på +45 40 86 93 10
- Mark Skytte Pedersen, servicechef på +45 22 72 44 01
Sådan ansøger du
Ring til os eller send din ansøgning via mail til job@henning-mortensen.dk. Skriv 'Blikkenslager' i emnefeltet.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk