Er du topengageret, og vil du være med til at sikre en høj faglighed og kvalitet for vores beboere?
Vi søger to nye kollegaer til fast nattevagtsteam på plejecentret Sølund.
Om os
Plejecentret Sølund har 150 beboere fordelt på seks somatiske afdelinger, og vi har en god blanding af sygeplejersker, assistenter, hjælpere og pædagoger ansat. Og så har vi byens bedste udsigt til Søerne og ind over byen.
På Sølund fortsætter beboerne livet for fuld musik – understøttet af omsorgsfaglighed. Vi er en naturlig del af et farverigt lokalområde, hvor både beboere og ansatte skaber værdi og sætter aftryk.
Sølund er et profilplejehjem med speciale i musik. Musikken favner vores beboere og skaber ramme for et rytmisk hverdagsliv.
Vi har udviklet vores særlige DNA og de målsætninger, som kan flytte arbejdspladsen til næste niveau. Vi kan ikke lide at stå stille, men insisterer på, at rutiner, faglighed og mennesker kan folde sig endnu stærkere ud. Det gælder både ledere og medarbejdere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Plejecentret Sølund er en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i højsædet. Vi arbejder med involvering af medarbejderne i alle indsatser, og vi opfordrer til, at vi prøver idéer og tanker af både lokalt på afdelingen og på tværs i huset.
Vore nattevagter arbejder i to hold med fire kollegaer i hvert team.
Du bliver en del af holdet hele døgnet rundt og arbejder med plejemæssige, praktiske og sociale opgaver sammen med dine kolleger. Vi løfter i flok, vi udvikler os sammen og lærer af hinanden – og vi er her for beboernes skyld!
Hvad forventer vi?
Vi forventer, at du er synlig og temaorienteret og formår at formidle din viden til kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere på en forståelig, empatisk og berigende måde.
Der er to stillinger, og du skal være uddannet som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Rammerne for de to stillinger er henholdsvis:
- 28 timer ugentligt, der ligger torsdag til onsdag
- 16 timer ugentligt, der ligger torsdag til søndag i ulige uger
Nogle af dine kompetencer er, at du
- kan tænke i helheden
- kan arbejde selvstændigt, men i samspil med det øvrige team
- er idérig og tør tænke nyt og ud af den faglige boks
- kan formidle dine faglige overvejelser
Dokumentation er en del af hverdagen, og du skal derfor kunne skrive dansk og kunne benytte it på solidt brugerniveau.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden for de to stillinger udgør henholdsvis 28 timer ugentligt, der ligger torsdag til onsdag, eller 16 timer ugentligt, der ligger torsdag til søndag i ulige uger.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Henriksen på 4022 2822.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 15. februar 2023
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.