Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forsyningstilsynet søger økonom til Center for Analyse

Vil du være med til at udarbejde og formidle analyser, der understøtter og udvikler et stærkt og effektivt tilsyn af naturlige monopoler i energisektoren? Så har du muligheden for at blive en del af en dynamisk organisation med alsidige opgaver, et højt fagligt niveau og gode kollegaer.

Spændende rolle i analyser af bl.a. tariffer

Som økonom i Forsyningstilsynets Center for Analyse bliver din primære opgave at udarbejde analyser, der anvendes som fundament i udviklingen af reguleringen af energisektoren i Danmark – en regulering der bl.a. skal understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling. Målet er, at tilskynde energiforsyningerne til at levere høj forsyningssikkerhed samtidig med, at energiforsyningerne er effektive og sætter rimelige priser for forbrugerne. Tariffer, altså de prissignaler som forbrugerne møder og reagerer på, vil være et af de områder, som du bl.a. vil komme til at arbejde med.

Vi kan tilbyde en stilling med opgaver, der kræver et højt økonomfagligt niveau, og som giver indsigt i en bred vifte af økonomiske forhold omkring reguleringen af energisektoren. Som vores nye kollega vil du blive en del af et af de stærkest faglige regulatoriske miljøer i Danmark, hvor vi sammen laver dybdegående analyser. I arbejdet kommer du til at anvende dine økonomfaglige kompetencer og bygge videre på din viden. Du vil få et stort ansvar og gode muligheder for kompetenceudvikling. Arbejdet skifter mellem opgaver med korte deadlines og større analyser, der løber over længere tid.

I Center for Analyse arbejder vi med forskelligartede analyser og overvågning af nøgletal. Det betyder, at der er stor variation i både arbejdsopgaver og de specifikke områder, som bliver undersøgt i vores analyser.

Fagligt stærk økonom

  • Du er uddannet cand.polit., cand.oecon., cand. scient. oecon. eller har en lignende samfundsfaglig uddannelse med stærke analysekompetencer.
  • Vi forestiller os at du har erfaring med udarbejdelse af analyser eller kendskab til energi- eller forsyningsbranchen. Nyuddannede eller kandidater med mindre erfaring kan dog komme i betragtning.
  • Forudgående kendskab til tariffer for forsyningsvirksomheder vil være en fordel
  • Du er en faglig stærk økonom, trives i et fagligt stærkt miljø og har interesse for energi og forsyning.
  • Du er analytisk tænkende, god til at samarbejde og er i stand til at se problemstillinger fra flere forskellige vinkler, ligesom du hurtigt formår at sætte dig ind i nye fagområder.
  • Du har gode formidlingskompetencer mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, jura, teknik og politik og med tæt kontakt til energisektoren og interesseorganisationer.
  • Som person er du i stand til at tænke analytisk og kritisk, have fokus på detaljen og bidrage med gode idéer, ligesom du evner at give de projekter du arbejder med fremdrift.
  • Det er vigtigt, at du er nysgerrig, udviser engagement og aktivt opsøger samarbejde med dine kollegaer.
Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling

I Forsyningstilsynet er vi ca. 125 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. Vi bor i en flot, ny-renoveret bygning i Frederiksværk med tilhørende have, der er indrettet til både faglige møde og en hyggelig frokost.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Interesseret?

Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge stillingen gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 1. juli 2021. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Frederik Roose Øvlisen på frro@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 4171 5434.

Tiltrædelse snarest muligt. Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.