Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT i Sygehus Sønderjylland søger 2 EPJ-konsulenter til undervisning i EPJ SYD booking-konfiguration

I foråret 2021 skal alle regionens somatiske og psykiatriske sygehuse tage en ny fælles elektronisk patientjournal i brug. Den nye journal, som hedder EPJ SYD, skal understøtte det kliniske arbejde på samtlige sygehuse og anvendes som dokumentationsredskab af alt klinisk personale. EPJ SYD består af moduler til patientadministration (PAS), klinisk proces (notatmodul), medicin, rekvisition og svar, booking m.v.

Derfor søger IT 2 nye kolleger som har lyst til at deltage i en vellykket implementering af EPJSYD i Region Syddanmark og til at undervise klinikkens personale i bookingkonfiguration.

Du kommer til at arbejde sammen med EPJ-konsulenter fra alle regionens sygehuse og ressourcepersoner fra klinikken. Du ansættes i IT i Sygehus Sønderjylland med base Aabenraa og i vores EPJ SYD-lokaler i Middelfart. Du skal videre være indstillet på at komme rundt på flere matrikler i hele Region Syddanmark.

EPJ SYD bookingkonfiguration

Bookingmodulet spiller en central rolle i det nye EPJ SYD, og det er konfiguratører fra den enkelte afdeling, der står for konfigurationen. Derfor er der planlagt et længerevarende implementerings-forløb på hvert sygehus.

I løbet af implementeringen er der en række aktiviteter, som EPJ-konsulenterne er ansvarlige for, herunder undervisning i konfiguration af bookingmodulet med efterfølgende workshops for afdelingernes konfiguratører og indsamling af grunddata fra afdelingerne. Sammen med en kollega vil du få ansvaret for en gruppe af afdelinger igennem hele implementeringsforløbet. Undervisning og workshops foregår på regionens sygehusenheder, og du skal derfor være indstillet på stor rejseaktivitet.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Dygtiggørelse i brug og konfiguration af EPJ SYD bookingmodul
  • Gennemføre undervisning og workshops for en gruppe klinikere
  • Sparring med klinikerne fra den enkelte afdeling
  • Indsamling af grunddata fra afdelingerne
  • Løbende evaluering og tilretning af materiale
  • Deltagelse i projektmøder med EPJ SYD-projektets interessenter og målgrupper
  • Ad hoc opgaver

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring i EPJ SYD med fokus på bookingmodulet
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværgående samarbejde på højt fagligt niveau og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et spændende og udviklende job, hvor du i samarbejde med EPJ-konsulenter fra regionens sygehuse og projektleder får en bred opgaveportefølje relateret til afdelingsspecifikke aktiviteter, herunder booking
  • Kompetencer i forhold til opsætning og anvendelse af bookingfunktionaliteten i EPJ SYD

Din profil

Du har sundhedsfaglig baggrund og kendskab til den kliniske hverdag. Du har pædagogiske evner, tålmodighed og lyst til at undervise og formidle. Du behersker dansk i både skrift og tale. Kendskab til booking er en stor fordel, ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring med projektarbejde og implementeringsaktiviteter fra store IT-projekter i sundhedsvæsnet.

For at trives i jobbet skal du

  • Være udadvendt og have lyst til at samarbejde på tværs af en stor organisation
  • Kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper og interessenter
  • Kunne arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde
  • Være positiv, engageret, nysgerrig og have en proaktiv tilgang til opgaveløsning
  • Være indstillet på stor rejseaktivitet i implementeringsperioden
  • Evne at bevare overblikket og have fokus på det vigtige, også i en travl hverdag

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder ansættelse med virkning fra den 1. september 2020. Der er tale om midlertidige stillinger på fuld tid, der udløber den 31. oktober 2021. Ansættelserne sker i henhold til HK/IT-overenskomst eller AC-overenskomst.

Ansættelsesstedet er IT, Sygehus Sønderjylland, og du vil referere til Afdelingschefen for IT. I relation til den daglige opgaveløsning vil du referere til projektleder. Da implementeringen af EPJ SYD sker på alle sygehuse, må der påregnes en del rejseaktiviteter til sygehusenes matrikler samt skiftende arbejdstider.

IT

Vi er en afdeling med et par og 30 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør. Stillingerne er med ansættelse i IT-afdelingens EPJ team.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til systemforvalter/lokal projektleder Kirstine Grundtvig Juhler tlf. 2432 5217 eller på mail: Juhler@rsyd.dk eller afdelingschef Svend Ulka Petersen tlf. 2331 2025 eller på mail: ulka@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 16. juni 2020. Der afholdes samtaler i uge 26.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.