Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kastanjehusene D søger fysioterapeut eller ergoterapeut

Kastanjehusene D søger en fysioterapeut eller ergoterapeut fra den 1. august 2021. Stillingen er normeret til 20 timer ugentlig.

Hvem er vi?
Kastanjehusene er beliggende i De Gamles By på Nørrebro. Plejeenheden består af 91 boliger. Det faglige personale er fordelt mellem social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, pædagoger samt sygeplejersker.

Vi tilbyder en arbejdsplads med mange muligheder for at styrke borgernes liv med faglige indsatser, der spænder fra tværfaglig hjemmebesøg, systematiserede indflytninger, strategiske perspektiver på screeninger, genoptræningsplaner, rehabilitering, ”bed-side” og ”hands-on” teamarbejde og udvikling.

Terapeuterne i Kastanjehusene supporteres af område Nords terapeutfaglig koordinator, der bidrager til, at kvaliteten af den monofaglige indsats er opdateret og evident.

Som terapeut hos os indgår du i praksisfeltet i egen afdeling i et tværfagligt team, samt på tværs af afdelingerne i samarbejde med de andre terapeuter i de andre afdelinger.

Kastanjehusene er en del af Københavns Kommunes målrettede indsats med at styrke borgernes kapacitet i forhold til hverdagslivet, og plejehjemmets mangfoldige beboere betyder, at vi hver dag udfordrer vores faglighed i forhold til at skabe rammer for den enkle, der sikrer ”det gode liv”.

Hvad har Kastanjehusene brug for?

  • At du kan lide mennesker i alle modeller og afskygninger, har arbejdet med ældre (gerne i plejen – hands on) og kan se ideen med at understøtte egen faglige udvikling i samspil med andre. At det betyder, at du naturligt indgår i sammenhænge med beboere og kollegaer, der inddrager og bidrager til kvaliteten af din indsats.
  • At du kan arbejde med din faglighed i forhold til Københavns Kommunes standarder/kvalitetskrav for genoptræning og hverdagsrehabilitering, at du kan arbejde selvstændigt og med afsæt i Kastanjehusenes strategiske tilrettelæggelse – som du selv har bidraget målsat til.
  • At du er engageret og motiveret for at arbejde med test og dokumentation og med at motivere både kollegaer og beboere – med lige dele struktur, mod og nysgerrighed til rettidigt og kompetent at sætte dig selv i spil.
  • At du i dit arbejde naturligt bruger metoder, som ”Skal jeg ikke lige gå med, og se hvad du mener/og se hvad jeg mener om det?” og kan indgå i mange sammenhænge og relationer med kerneopgaven som fokus.
  • At du er fleksibel og mødestabil i forhold til planlægning af din arbejdstid.
  • At du kan lede en strategisk terapeutfaglig indsats med fokus på mødeledelse og målopfyldelse, samt evaluering og revidering af processer.
  • At du kan identificere hjælpemiddelbehov og iværksætte tiltag, der tilgodeser både borger, økonomi og fremsynethed i forhold til innovation, behov og muligheder.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Introduktion til en tværfaglig hverdag, hvor dine terapeutfaglige kompetencer skærpes og udvikles.
  • Oplæring i tests, it, dokumentationsredskaber og deltagelse i tværgående undervisning.
  • Faglig sparring fra Træningscenter Bispebjerg/Nørrebro og fra lokalområdet, De Gamles Bys terapeutfaglige-netværk.
  • Ledere og kollegaer, som er interesseret i dig, og hvad det er, du kan og vil, og som helt sikkert imødekommer og udfordrer dig i hverdagen.
  • Medarbejderudviklingssamtaler én gang om året – som der følges op på.
  • En arbejdsplads, hvor vi ikke tager det gode arbejdsklima for givet – men hele tiden arbejder på at gøre endnu bedre.

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut.
  • Du har erfaring med – eller interesse for at arbejde med geriatriske borgeres komplekse problemstillinger.
  • Du taler og skriver dansk og har it-færdigheder, der gør dig i stand til elektronisk journalføring.

For yderligere kontakt afdelingsleder Camilla Juhl Andersen på 4014 8930.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 1. juli 2021
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.