Landets største Voksenuddannelsescenter søger til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter en ny afdelingschef med tjeneste indtil videre ved HF & VUC FYN Viftens undervisningssteder i Middelfart og Nyborg.
Vi søger en afdelingschef til skolens ledelsesteam, som sammen med personalet kan bidrage til at videreudvikle afdelingen som et moderne voksenuddannelsescenter.
Ledelsen af HF & VUC FYN Viften består af forstander og seks afdelingschefer med hver deres geografiske tilhørsforhold samt funktionsledelse i forhold til HF & VUC FYN Viftens organisering.
Vi søger en afdelingschef, som
- har visioner for HF & VUC FYNs samlede udvikling, herunder være åben og initiativrig i samarbejdet med lokalsamfundet, andre uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere
- engagerer sig i udviklingen af afdelingens lokale og regionale profil
- kan inspirere den faglige og pædagogiske udvikling og nytænkning indenfor uddannelsesområderne OBU, FVU, avu og hf-enkeltfag
- kan stå inde for vores værdier samt være med til at leve vores vision og strategi ud i dagligdagen
- er en synlig og dialogisk leder for fagligt stærke, pædagogisk nysgerrige og organisatorisk selvhjulpne lærergrupper
- har administrativ og økonomisk indsigt, gennemslagskraft og lyst til ledelse
- bidrager til den fortsatte udvikling af HF & VUC FYN, herunder indgår i tværgående ledelsesopgaver
- medvirker til at videreudvikle det samlede HF & VUC FYN og sikre brobygning mellem uddannelsesniveauerne
Afdelingschefen ansættes i henhold til Cirkulære om overenskomst for Forstandere og øvrige chefstillinger ved voksenuddannelsescentre.
Ansøgningen sendes til gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfrist: 16. december 2022, kl. 10.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor for HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl tlf. 62 65 65 51/23 83 94 70 eller forstander v. HF & VUC FYN Viften, Peter Vestergaard tlf. 62 65 66 80/40 43 45 79.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk