Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gravermedhjælper søges

En stilling som gravermedhjælper ved Øster Assels og Blidstrup Kirkegårde, Morsø Provsti, er ledig og ønskes besat snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men med hjemsendelse i vintermånederne fra 1. december til 15. marts. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde.

Arbejdsopgaverne spænder bredt, og du vil blandt andet skulle varetage følgende opgaver:

  • Renholdelse af gravsteder
  • Hækklipning
  • Grandækning
  • Plante, beskære og græsslåning
  • Rengøre kirker og øvrige kirkelige lokaliteter
  • Kirketjeneste

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til og flair for arbejdet på en kirkegård
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et tæt samarbejde med graveren
  • Kan tage selvstændigt ansvar for opgavernes gennemførelse
  • Er positiv og kan bidrage med et godt humør
  • Er fleksibel
  • Er stabil
  • Har respekt for det kirkelige arbejde
  • Har kørekort

Øster Assels-Blidstrup sogn er et lille sogn med godt 600 indbyggere. Der er ud over dig ansat en graver ved kirkegårdene.

Vi kan tilbyde:   

  • Fast stilling som gravermedhjælper med hjemsendelse i vinterperioden
  • Gode løn- og ansættelsesforhold
  • Et aktivt og opbakkende menighedsråd
  • Godt samarbejde med den faste graver

Ansættelse sker ved Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd med arbejdssted ved Øster Assels kirkegård, Kirkestræde 5, 7990 Øster Assels, og Blidstrup kirkegård, Åbakken 4, 7990 Øster Assels.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 256.408,15 (trin 1) og kr. 263.567,30 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 294.390,06 (trin 1) og kr. 303.204,65 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirsten Sanders, formand for Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd på telefonnummer 2121 3091, eller ved henvendelse til graver Flemming Futtrup på telefonnummer 4048 1550.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd via mail til 8707fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21. juni 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 26.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.