Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansk- og musiklærer til Viby Skole

Er du fagligt funderet på såvel det musiske som dansksproglige område, og brænder du for at skabe læring, trivsel og udvikling for såvel barn som klasse? Har du interesse i og har lyst til at arbejde med musikalsk udfoldelse på såvel indskoling, mellemtrin som udskolingsniveau? Så er det lige dig, vi mangler!

Om stillingen: Viby Skole søger nye kræfter til vores dejlige elever på 1. årgang, som bl.a. mangler en struktureret dansklærer efter sommerferien (pr. 1.8.2021). Foruden danskundervisningstimerne indeholder stillingen også musik i indskolingen, på mellemtrin og evt. også i udskoling.

På Viby Skole er gode kolleger klar til at tage imod dig.

Der ageres professionelt, og det er en selvfølgelighed, at man spiller hinanden stærke.

Nærmeste leder er tæt på teamene og deltager jævnligt/ad hoc på teamets møder.

Vi lægger vægt på et samarbejde, hvor skolens værdier om respekt, tillid, nysgerrighed og forpligtende fælleskaber er omdrejningspunktet – både i samarbejdet med hinanden og børnenes familier, men også fagpersoner

Hvem søger vi? Vi søger dig, som:

  • Har lyst til at udvikle Viby Skoles DNA, hvor livsduelighed og læringsglæde er omdrejningspunktet.
  • Er uddannet dansklærer.
  • Er uddannet musiklærer – gerne med en bred erfaring med undervisning af store grupper (idéer til samlende musikaktiviteter for såvel årgange som afdeling) samt evner inden for sammenspilsledelse samt undervisningsdifferentiering med bevidsthed om hvilken pædagogisk praksis, der kan benyttes i musikundervisningen af forskellige alderstrin.
  • Følger med i, hvad der rører sig på såvel det danskfaglige som musiske/pædagogiske område og kan omsætte denne viden i praksis til bl.a. at generere nye idéer.
  • Ser muligheder i arbejdet med at skabe forandring/finde, udføre og forankre løsninger – både for den enkelte elev og for gruppen.
  • Arbejder systematisk og er i stand til at viderebringe eget overblik og ro.
  • Er en team player i forhold til sit årgangs- og fagteam.

Fakta om Viby Skole
Viby Skole er en matrikelopdelt folkeskole beliggende i Viby Sjælland i den sydlige del af Roskilde Kommune. Eleverne fra 0.-5. kl. er at finde på afd. Ørstedvej, 6.-9. kl. er på afd. Bueager. Skolen har i alt 585 elever, 66 lærere og 12 pædagoger.

Roskilde Kommunes skoler er et fælles skolevæsen, hvor der skal værnes om de enkelte skolers styrker samtidig med, at der skal udvikles med respekt for helheden. Børnenes læring og trivsel er i højsædet. På http://www.roskilde.dk findes uddybende informationer og viden om Roskilde Kommunes indsats for familier og børn, herunder på skoleområdet.

I Roskilde Kommune arbejder vi med skoleledelse som et håndværk, hvor både den enkelte skoleledelse og kommunens samlede skoleledelse er et centralt omdrejningspunkt for skabelsen af resultater. Det gælder over for børn, medarbejdere, forældre og forvaltning, som det gælder i skolens samspil i lokalsamfundene.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er 28. juni 2021 kl. 8.00. Vi forventer at holde samtaler den 30. juni 

Fuldtidsstillingen ønskes besat pr. 1. august 2021

Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Kjær Christensen på tlf. 4631 8409 eller mob. 2489 5828  eller aftale en walk and talk med pædagogisk leder Marianne Laugesen på tlf. 4631 8580 eller 2499 1360 for yderligere information, ligesom du kan læse mere om skolen på hjemmesiden: Velkommen til Viby Skole | vibyskole (aula.dk)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.