Automationstekniker / Automatiktekniker
indenfor recycling maskiner
Vi har travlt hos ReTec Automation ApS og søger derfor en dygtig automationstekniker/automatiktekniker.
Dansk ekspertise i et internationalt netværk
Vi er en mindre virksomhed, der udvikler, producerer og monterer tavler/styring/programmer på maskiner til affaldsbehandling, genvinding og biomasse-industrien, som bygges af vores søsterselskab ReTec Miljø ApS.
Spændende job med alsidighed
Du vil komme til at indgå i et team, hvor opgaverne er meget alsidige. Vi er en ordreproducerende virksomhed, hvorfor det er en nødvendighed, at du trives med varierende arbejdsopgaver samt er omstillingsparat.
I tæt samarbejde med dygtige kollegaer med el-, automations-, og mekanisk orienteret baggrund, skal du hjælpe med programmering, tegning af el-diagrammer, evt. opbygning af styretavler, opstart af anlæg m.m.
Opgaverne sættes i gang med udgangspunkt i tegninger fra vores konstruktionsafdeling, som der er et tæt samarbejde med. I forbindelse med opgaver følger der ofte opstartsarbejde med hos kunden, som kan ligge såvel i udlandet som i Danmark.
Om dig
• Uddannet automationstekniker, industrielektriker el.lign
• Erfaring med programmering, herunder plc-styring i Tia Portal
• Erfaring med el-konstruktion og tegning af el diagrammer i PC Scematic
• Har god erfaring med fejlfinding, reparation og optimering af produktionstekniske anlæg
• Har kørekort til alm. bil
• Er fleksibelt indstillet i forhold til opgaver og arbejdstider
• Er kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt
• Evner at være løsningsorienteret og “tænke ud af boksen”
• Kommunikerer med alle, og har en positiv tilgang til opgaver og kolleger
• Har gode engelsk kundskaber
Vi tilbyder
• En afvekslende hverdag enten på kontoret, i værkstedet eller ude hos kunden, hvor du primært udfører ny-byg af styring til individuelle maskiner og anlæg
• Et spændende og alsidigt job, hvor der både arbejdes med små og store projekter
• Masser af udfordringer, hvor man tager ejerskab for projekterne og følger dem fra start til slut
• Gode kollegaer og en stærk holdånd
• Gode muligheder for at udvikle dine færdigheder
• Frihed under ansvar som en grundlæggende værdi
• Fuldtid med funktionsløn efter kvalifikationer
Lyder det interessant?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Niels Buch på tlf. 40 32 94 52.
Synes du, at jobbet lyder interessant og matcher dine kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på job@retec.dk - mærket ”automationstekniker”.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, indtil den rette person er fundet.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk