Administrativ leder, Lyngby private Skole | Ofir.dk
header background shadow

Administrativ leder

Lyngby private Skole

Lyngby private Skole søger administrativ leder
 
Har du lyst til et miljø, hvor høj faglighed og trivsel står i centrum - så har du nu en unik mulighed for at blive en del af ledelsen på Lyngby private Skole.
 
Om jobbet
Pr. 1. januar 2018 søger vi en administrativ leder, som kan være med til at viderebære skolens traditioner både pædagogisk, strategisk og ledelsesmæssigt.
 
Du skal bl.a. forestå skemalægning, eksamensplanlægning og vikarbesætning, du skal skabe overblik og være ansvarlig for skolens digitale og analoge materialer, deltage i arbejdet omkring den kommende persondataforordning og desuden være inspirator for – og igangsætter af nye tiltag og igangværende projekter i hele organisationen.
 
Derudover vil du komme til at tage del i de personaleansvarlige diskussioner, samtaler, energier og udfordringer, der opstår i en organisation med godt 55 medarbejdere samt få mulighed for, ved siden af ovenstående, at læse omkring 4-5 lektioner i vores almindelige undervisning.
 
Vi forventer af dig
Vi søger en administrativ leder, der ønsker og evner at viderebære skolens traditioner og værdier.
 
Du trives med en synlig ledelsesstil og skaber tryghed i såvel børne – som voksenhøjde. Du er imødekommende, optræder med naturlig autoritet og humor.
 
Du skal udvise interesse, entusiasme og omsorg for dine medarbejdere og gennem dine lederegenskaber evne at lytte til de ansatte og træffe beslutninger, når det er påkrævet.
 
Vi lægger vægt på, at du har en professionel tilgang til din praksis, og at du har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende fællesskab med dine kolleger, samtidig med at du brænder for et trygt, nærværende og udviklende skolemiljø.
 
Vi tilbyder dig
Lyngby private Skole er en ambitiøs og faglig skole, og vi har store forventninger til vores elever og hinanden.
 
Vi tilbyder en spændende lederfunktion på en solid og velfunderet organisation, hvor du bliver en del af et arbejdsmiljø, der har fokus på udvikling, sammenhold, gensidig respekt og humor.
Dine nærmeste kolleger bliver skoleleder, Tobias Malmgren, og viceskoleleder, Pernille Lisbjerg, som sammen med dig og SFO-leder Ilse Willum danner skolens ledelse.
 
Vores lærere er engagerede og dygtige og tager godt imod nye kolleger. Vi lægger vægt på en positiv og humoristisk tone, som er præget af gensidig respekt.
 
Om os
Lyngby private Skole er en tosporet privatskole med 481 elever fra 0. til 10. klasse. Der er tilknyttet en stor og velfungerende SFO til skolen, og den samlede stab af lærere, pædagoger, ledelse samt teknisk og administrativt personale tæller i alt 55 engagerede medarbejdere.
 
Skolen blev grundlagt i 1871 og er med sin lange historie og placering i hjertet af Lyngby en central og integreret del af lokalområdet.
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen sker i intervallet 366.166 kr. – 456.752 kr. årligt. Dertil kommer pension og mulighed for engangsvederlag.
 
Yderligere oplysninger kan fås via skolens hjemmeside og/eller ved henvendelse på tlf. 45870719 til skoleleder Tobias Malmgren.
 
Ansøgning mailes, senest d. 6. november 2017, til lps@lyngby-private-skole.dk.
 
 
Lyngby private Skole
Lyngby Hovedgade 56, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 87 07 19; e-mail: lps@lyngby-private-skole.dk
www.lyngby-private-skole.dk

 

Ansøgning kan sendes til:
Lyngby private Skole
Lyngby Hovedgade 56
2800 Kongens Lyngby
lps@lyngby-private-skole.dk


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
Send ansøgning Ansøg skriftligt
 
Praktisk information
Indrykningsdato
13-10-2017
Udløbsdato
13-11-2017
Job-ID
329782753
Send ansøgning Ansøg skriftligt
Jobbets adresse

Lyngby private Skole

Lyngby Hovedgade 56

2800Kongens Lyngby

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden