jobkonsulent sygedagpenge, Jobcenter | Ofir.dk
header background shadow
Jobcenter

jobkonsulent sygedagpenge

Jobcenter

Jobcenter Odder søger jobkonsulent til spændende, anderledes stilling 
 
Jobcenter Odder søger en jobkonsulent som har mod på også at være en del af et undervisningsforløb. Stillingen er en fuldtidsstilling og foreløbig tidsbegrænset til max. ét år, men der er gode muligheder for fast ansættelse. 
 
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i indsatser for borgerne og herunder sikre, at den fælles viden, som borger/Jobcenter har fået om målet for beskæftigelse, ikke går tabt i overgange internt.  
Derfor er alle vores jobkonsulenter inde med kompetenceafklaring på alle vores forløb til borgerne og lærer borgerne at kende. Det kræver, du har indsigt i, hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet og har flair for – og lyst til at skabe en tæt relation til  borgerne og sammen med dem arbejde på deres vej videre væk mod selvforsørgelse.  
Målgruppen vil primært være sygedagpengemodtagere, men du vil også skulle arbejde med kontanthjælpsmodtagere.  
 
Vi søger en medarbejder med socialfaglig indsigt og et bredt kendskab til arbejdsmarkedet. Din uddannelsesbaggrund er derfor ikke afgørende. Du må gerne have kendskab til målgrupperne.   
 
Dine primære opgaver vil være indenfor følgende områder: 
Etablering af praktikforløb  
Undervisning med kompetenceafklaring 
Opfølgning på virksomhedsrettede forløb med fokus på udvikling 
Motiverende samtaler med borgere forud for og under virksomhedsrettede forløb - med fokus på borgerens ressourcer og muligheder 
Tæt samarbejde med øvrige job- og virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere og ledelse 
 
Vi kan tilbyde: 
en travl og dynamisk arbejdsplads, som ønsker at skabe en udvikling inden for det virksomhedsrettede område til glæde for både Odder Kommunes borgere og erhvervsliv 
gode kolleger i et team af Job- og virksomhedskonsulenter på i alt 12 medarbejdere 
et afvekslende job med høj grad af selvstændig kompetence 
 
Der må påregnes kørselsaktivitet i forbindelse med jobbet. Jobcentret råder over to biler, som kan bookes. Kørsel i egen bil afregnes med statens lave kilometertakst. 
 
Opstart senest den 01. oktober 2017. Din daglige arbejdsplads vil være at finde på Vitaparkvej 17, 8300 Odder. 
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst / ny løn. 
 
Ansøgningsfrist: 20. august 2017. 
 
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og forventer at afholde samtaler 29. august i Vitapark/Jobcenter Odder. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektleder Marianne Jensen på 5138 6184 eller jobkonsulent Helle Stokholm på tlf. 8780 3448. Kontaktpersonerne er ikke at træffe uge 30. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
06-07-2017
Udløbsdato
20-08-2017
Job-ID
329750834
Jobbets adresse

Jobcenter

Rådhusgade 3

8300Odder

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden