Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagtilbudsleder til børnehaven Græshoppen i Furesø Kommune

Vi mangler dig, der vil være leder af vores lille børnehus fuld af skønne børn. Du bliver leder for en gruppe medarbejdere, der vil hinanden, og du får selv timer på en stue, så du kan arbejde direkte pædagogisk med børnegruppen. Vi bor tæt på naturen og elsker udelivet.

Græshoppen er en børnehave normeret til 55 børn fra 3 år til skolestart. Vi ligger midt i Farum med gåafstand til Farum Sø og den omkringliggende skov. Vi elsker vores fantastiske legeplads og bruger den mange timer hver dag hele året.

Vores pædagogiske arbejde har afsæt i Furesø Kommunes vision ”Alle børn skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber”.
Vi arbejder med analysemodellen PAF (Pædagogiske Arbejdsprocesser i Furesø) og ”Tidlig Opsporing”. Og vi har et fælles læringssyn fra barnet er 0 til 18 år med fokus på at udvikle alle børns sociale, personlige og faglige kompetencer, som danner afsæt for et stærkt samarbejde om overgangene i barnets liv.

Vi har et tæt samarbejde med en nærliggende vuggestue og med dagplejen, som vi modtager børn fra.

Personalet består af 8 fastansatte medarbejdere med forskellig anciennitet. Vi vil hinanden og lægger vægt på at bruge hinandens forskelligheder både fagligt og i praksis. Vi arbejder som udgangspunkt på tre aldersintegrerede stuer, men arbejder rigtig gerne på tværs af huset, så vi deler viden og erfaringer med hinanden. Som leder fungerer du selv som pædagog på en stue omkring 10 timer om ugen. Derfor er stillingen oplagt, hvis det er din første lederstilling med personaleledelse.

Vi har fokus på at styrke fællesskabet blandt børnene og samtidig understøtte alle børns udvikling med afsæt i barnets individuelle forudsætninger i fællesskabet.

Børnene kommer fra det omkringliggende kvarter i Farum. Du vil opleve, at nogle af vores skønne børn har behov for en særlig indsats. Derfor er vi glade for vores tætte tværfaglige samarbejde med PPR pædagog, psykolog, dagtilbudssocialrådgiver og sundhedsplejerske.

Dagtilbudslederen har ansvaret for, at børnehaven fungerer i hverdagen. Du varetager den pædagogiske ledelse, personaleledelsen samt den administrative ledelse, der fx består i at ansætte, registrere sygdom og følge op på budgettet.

Vi lægger vægt på, at du samarbejder tæt med forældrene i det daglige og i din forældrebestyrelse og prioriterer kommunikation til forældre.

Som dagtilbudsleder i Furesø Kommune refererer du direkte til dagtilbudschefen og har et stort selvstændigt ledelsesrum. Du indgår i et fagligt sparringsnetværk med dine lokale dagtilbudslederkolleger, og I hjælper hinanden i det daglige med sparring på ledelsesopgaven og er feriestedfortrædere for hinanden.

Vi kan tilbyde:

  • En hverdag i et pædagogisk miljø, hvor barnet er aktiv deltager.
  • Mulighed for at stå i spidsen for videreudviklingen af det pædagogiske læringsmiljø igennem implementeringen af den styrkede læreplan.
  • En aktiv og engageret forældregruppe.
  • En gruppe fagligt engagerede medarbejdere, som kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret.
  • Et netværk af lederkolleger og et tæt samarbejde med PPR og Center for Dagtilbud og Skole.
 
Vores forventninger til dig:
  • Du er en tydelig og anerkendende leder, der i ord og handling viser vejen.
  • Du stiller krav til og har visioner for den pædagogiske kvalitet.
  • Du arbejder procesorienteret og medinddragende.
  • Du kan begå dig i krydsfeltet mellem de kommunale opgaver og ledelsesrummet i egen afdeling.
  • Du byder aktivt ind i samarbejdet med lederkolleger.
  • Du fremstår synlig, bruger dit overblik og kan træffe beslutninger – også i pressede situationer.
  • Du har basisviden indenfor administration eller mod på at tilegne dig dette.
  • Du har eller vil gerne tage diplomuddannelsen i ledelse.

Vores nuværende leder har søgt arbejde tættere på sit hjem, da hun ikke kunne få lang transporttid hjemmefra til at hænge sammen med småbørnsfamilielivet. Hun siger:
”Græshoppen har gode kræfter med ombord i form af dedikerede og dygtige medarbejdere, en stærk og visionær forældrebestyrelse samt en forældregruppe, der hver dag viser interesse for deres barns pædagogiske hverdag. Tak for det!”.

Vil du vide mere om jobbet som dagtilbudsleder i Furesø?
Så kontakt dagtilbudschef Anna Fosdal på telefon 7216 5838 eller mail afo1@furesoe.dk
Hvis du vil besøge Græshoppen, kan du kontakte børnehaven på telefon 7235 8180.

Græshoppens adresse: Gammelgårdsvej 15, 3520 Farum.

Ansøgningsfrist er torsdag den 12/3 kl. 12.00.
Vi holder første runde ansættelsessamtaler den 18/3 mellem kl. 12.00 og kl. 18.00, og anden runde den 25/3 mellem kl. 13.00 og kl. 18.00
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. 
Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.