Kommunikationskonsulent til Tøndermarsk Initiativet, Tønder Kommune | Ofir.dk
header background shadow
Tønder Kommune

Kommunikationskonsulent til Tøndermarsk Initiativet

Tønder Kommune

Du skriver levende og begejstret. Du interesser dig for mennesker, er nysgerrig og elsker at finde både de små og de store historier om Tøndermarsken. Og fremfor alt – du forstår at få historierne ud over rampen i skrift, tale, ord og levende billeder. Hvis dét lige er dig, så læs videre her!  
 
Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan indgå i teamet omkring Tøndermarsk Initiativet, der har stor betydning for udvikling af vores egn. Du bliver et naturligt omdrejningspunkt for de gode historier, og skal bidrage til at udbrede kendskabet til Tøndermarsk Initiativet, både i lokalområdet, på landsplan og i international sammenhæng.  
 
Du kommer til at indgå i team, hvor du kan sparre med både interne og eksterne samarbejdspartnere, og du får mulighed for at komme ud og møde borgere og andre interessenter for herefter at formidle de gode historier, du opfanger på din vej.  
 
Arbejdsopgaver  
Som kommunikationskonsulent er du med til at sætte dit præg på Tøndermarsk Initiativets kommunikation i samarbejde med projektchefen og de øvrige involverede i projektet. Du kommer til at arbejde med for eksempel pressearbejde (både reaktivt og proaktivt), borgerinvolvering og -kommunikation, at bidrage til turismekommunikationen og du kommer til at styre og udvikle historier i ord, billeder og videoer til vores facebookside, opdatere og udvikle indhold til hjemmeside og meget mere.  
 
En af dine vigtigste opgaver bliver at bidrage til at skabe begejstring og engagement om Tøndermarsk Initiativet – og vejen går gennem de gode historier.  
 
Kompetencer  
Du har en kommunikationsfaglig baggrund og erfaring fra en lignende stilling.
 
Vi leder efter dig, som har   
  • erfaring med – og brænder for hands-on eksekvering af konkrete kommunikationsinitiativer  
  • stærke skrivekompetencer og evne til at formidle historier i billede og film  
  • erfaring med pressearbejde  
  • forståelse for og gerne er på forkant med nye digitale og sociale medier  
  • gode evner for overblik og planlægning  
  • evne til at begå sig i en politisk styret organisation  
Og så vil vi kigge efter dig, der har et vindende væsen, og som interesserer sig for og begår sig blandt alle mulige forskellige mennesker. For Tøndermarsk Initiativets udvikles sammen med borgerne i Tøndermarsken.  
 
Du får arbejdssted på Tøndermarsk Initiativets projektkontorer i Højer og på Tønder Rådhus. Du bliver en del af et lille team, hvor vi arbejder sammen om opgaverne og i tæt samarbejde med lokalområdet. Stillingen som kommunikationskonsulent er tidsbegrænset frem til 30. juni 2021 og ønskes besat 1. oktober 2017 eller hurtigst muligt derefter. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men t mindre timetal kan eventuelt aftales, dog minimum 30 timer.  
 
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 22. august 2017. Du er velkommen til at kontakte projektchef Karsten Jensen (tlf. 20 42 19 89) efter den 17. juli, hvis du har spørgsmål.  
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.
 
Fakta om Tøndermarsk Initiativet  
Tønder Kommune, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal investerer frem til 2011 over 210 mio. kroner i et massivt løft af området omkring Tøndermarsken. Visionen er, at det skal blive endnu mere attraktivt at gæste, bo og arbejde i området. Du kan læse mere om Tøndermarsk Initiativet på www.toender.dk  
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
30-06-2017
Udløbsdato
11-08-2017
Job-ID
329748332
Jobbets adresse

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270Tønder

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden