Daglig ansvarlig for Dalum Landbrugsskoles hestestald i Korinth, DALUM LANDBRUGSSKOLE | Ofir.dk
header background shadow

Daglig ansvarlig for Dalum Landbrugsskoles hestestald i Korinth

DALUM LANDBRUGSSKOLE

Dalum Landbrugsskole søger en ansvarlig person til vores flotte hestestald i Korinth pr. 1. januar 2018.

Har du erfaring med arbejdet i en hestestald, og har du lysten til at arbejde med unge mennesker med interesse for heste, så har vi et spændende job at tilbyde.

Vi søger en person, der kan have det daglige ansvar for pasningen af de opstaldede heste i samråd med skolens ledelse, samt medvirke til at skabe et godt læringsmiljø for vores elever, alt sammen i en positiv ånd. Arbejdet vil bestå i:

  • Den praktiske daglige drift: Fodring, pasning, ind-/udlukning og udmugning - i samarbejde med en øvrig medarbejder og de studerende.
  • Administrative opgaver: Vagtplaner, kundeservice, indkøb af foder mv.
  • Undervisning af skolens elever i valgfag samt eksterne elever fra fx brobygning, efterskoler mv.
  • Øvrige driftsopgaver.

Om vores hesteafdeling:
Hesteafdelingen er beliggende i et smukt naturområde i Korinth, med nabo til Brahetrolleborg Gods. Vi har flotte faciliteter, bl.a. bestående af stald med plads til 40 heste, to ridehaller med tilhørende rytterstue, udendørs spring- og dressurbaner. Vi råder desuden over et stort areal til græs- og jordfolde, hvilket giver vores heste mange timer på fold.
 

Vi forventer, at du:

  • Besidder en god hestefaglig indsigt og gerne relevant uddannelse
  • Har erfaring med staldarbejde og vedligeholdelse af folde mv.
  • Har en god pædagogisk tilgang til elever og andre brugere af hestestalden
  • Gerne undervisningserfaring
  • Er en selvstændig person, der værdsætter orden

Vi tilbyder:

  • Et spændende og velfungerende skolemiljø
  • Gode ansættelsesforhold
  • Spændende ansvarsområder


Stillingen er på ca. 37 timer pr. uge. Weekendvagter efter aftale. Der er mulighed for at have hest/heste opstaldet. Løn efter aftale.

Nærmere information om skolen og stalden kan læses på http://www.dalumlandbrugsskole.dk eller fås ved at kontakte uddannelsesleder på afd. Korinth, Line Ø. Nielsen, på tlf. 21 12 06 65.

Ansøgning sendes til sekretær Anni Geisler, på e-mail: ag@dalumls.dk.

Ansøgningsfrist er 20. november 2017 kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler i uge 47.

Om Dalum Landbrugsskole:
Dalum Landbrugsskole er én af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Odense og Korinth.
Skolen har eksisteret i mere end 130 år og har altid indtaget en markant position på grund af engagerede medarbejdere og motiverede studerende. Der er fokus på faglighed, studiemiljø og netværk, og det er derfor, de studerende vælger Dalum Landbrugsskole. Afdelingen i Odense gennemfører EUX-Landmand, Studenterforløb, 2. Hovedforløb og Landbrugets Leder­uddannelser. Afdelingen i Korinth gennemfører Grund­forløbene, DalumPlus GF1 og GF2 samt 1. Hovedforløb. Dalum Landbrugsskole vil også fremadrettet udbyde hele Landmands­uddannelsen og alle trin i Landbrugets Lederuddannelser.
Dalum Landbrugsskole ønsker at have en position og profil, der gør os - værd at rejse efter!


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
07-11-2017
Udløbsdato
20-11-2017
Job-ID
329790557
Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden

Job som dette

Civica
Odense