Social- og sundhedsassistent til Botilbud i Gilleleje - 32 timer, Aleris Omsorg A/S | Ofir.dk
header background shadow
Aleris Omsorg A/S

Social- og sundhedsassistent til Botilbud i Gilleleje - 32 timer

Aleris Omsorg A/S

Aleris søger en engageret og erfaren social- og sundhedsassistent
32 timer til botilbud i Nordsjælland

 
Vi er et socialpædagogisk botilbud for 6 voksne beboer beliggende i Gilleleje. Beboerne har følger efter senhjerneskader i varieret grad fysisk, psykisk, kognitivt og har massivt brug for hjælp til at kommunikere, strukturere/organisere og få opfyldt deres ønsker og behov. De har et omfattende behov for pleje, træning, omsorg og støtte i alle hverdagens situationer.

Vi er et tilbud, hvor den sundhedsfaglige basis er velintegreret i hverdagen. Vi arbejder ud fra den aktiverende tilgang og du skal kunne integrere dette i den daglige pleje og hverdagsaktiviteter, hvor målet er at vedligeholde og træne borgernes fysiske, sociale og kognitive færdigheder.

Der er en forventning om, at du er fagligt velfunderet og kan anvende dine sundhedsfaglige kompetencer i arbejdet med beboerne og i forhold til at rådgive og vejlede kollegaer. Vi anvender elektronisk dokumentation og det er en fordel du har erfaring med dette. Du skal brænde for at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne og med høj plejefaglig kvalitet, hvor der er øje for den enkeltes livskvalitet.

Personalet arbejder i tværfaglige teams. Alle faggrupper indgår som kontaktperson og udfører både pleje og socialpædagogiske opgaver. Arbejdstiden ligger mellem kl 7-23 og er tilrettelagt med vekslende dag- og aftenarbejde samt weekendarbejde hver anden weekend.  Ansøgere med kørekort foretrækkes, da der er kørsel med borgere til aktiviteter og behandling på sygehus mm.
Vi bor tæt på skov, strand og havnemiljø, som vi bruger som aktivt. Vi vægter at ”gribe nuet” og have fokus også på de små ”stjernestunder” f.eks. i sanseoplevelser inde og ude, med musik, smage, dufte, vind og vejr.

Medarbejderne i bostedet udtaler følgende om deres arbejdsplads
  • ”Vi har en arbejdsplads med mulighed for indflydelse på arbejdsvilkår og for at gøreen forskel for den enkelte beboer.”
  • ”Vi er gode kolleger, der både kan grine og hygge os, samtidig med at løfte sammen og bruge stedets muligheder for flerfaglig sparring”
  • ”Vi er et hus med mange muligheder – vi kan for eksempel tage initiativer omkring den enkelte beboer. Ledelsen er lyttende og bakker op om vores ideer”
Kvalifikationer:
  • Erfaring med udarbejdelse af sundhedsfaglige handleplaner
  • Besidder gode tværfaglige samt kommunikative kompetencer
  • Fagligt velfunderet, udviser faglig stolthed og kan håndtere komplekse problemstillinger
  • Viden og erfaring inden for handicap området vil være en fordel
  • Kan skabe en udviklende og inddragende hverdag for beboerne
  • Har en motiverende og anerkendende tilgang til det tætte samarbejde med beboerne, pårørende og kollegaer
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og trivsel
  • Er imødekommende og humoristisk
Kan du se dig selv som en del at dette fællesskab, er du velkommen til at kontakte os for nærmere information hos leder Tina Søgaard på telefon 3078 5414. Ansøgninger bedes fremsendt på mail tina.sogaard@aleris.dk
Der er ansøgningsfrist mandag d. 27. marts. Tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er på Botilbuddet Skipperstræde er beliggende på Bakkebo øster Alle 30 3250 Gilleleje.
 



 
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
10-03-2017
Udløbsdato
08-05-2017
Job-ID
329707670
Jobbets adresse

Aleris Omsorg A/S

Østre Allé 30

3250Gilleleje

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden

Job som dette