Mekanikingeniør som brænder for udvikling & konstruktion, Asetek A/S | Ofir.dk
header background shadow
Asetek A/S

Mekanikingeniør som brænder for udvikling & konstruktion

Asetek A/S


 






Asetek A/S er en global teknologivirksomhed som udvikler og producerer køling til high-performance desktopcomputere og datacenterservere. Siden opstarten i 2000 har virksomheden spredt sig til 3 kontinenter; salg & marketing i San Jose, Californien, hovedkontor, udviklingsafdeling og produktion i Aalborg og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere heraf 40 i Aalborg. Asetek A/S blev i 2013 børsnoteret i Oslo og har indtil nu leveret 3.9 millioner kølingsmoduler til blandt andre Dell, HP, Fujitsu og Intel. Virksomheden befinder sig på TOP500- og Green500- listerne, som vurderer verdens hurtigste og mest energi-efficiente computere.

Asetek befinder sig i en rivende udvikling og til at styrke udviklingsindsatsen søges nu en kompetent

Mekanikingeniør som brænder for udvikling & konstruktion
Banebrydende teknologi – køling – internationale projekter
 
Med reference til udviklingsdirektøren indgår du i udviklingsteamet, hvor dit hovedfokus er udvikling af vandkøling til servers og desktopcomputere. Dine arbejdsopgaver kommer til at omfatte kundekontakt, konstruktion, tegning, dokumentation og udarbejdelse af prototyper samt de opgaver, der naturligt kommer i en udviklingsafdeling med fart på.

Du har en baggrund som ingeniør – gerne med en praktisk tilgang og en god forståelse for konstruktion af emner både i plast og/eller metal. Du er i dag ansat i en udviklingsafdeling, hvor du er vant til og trives med at indgå i et team. Vi forventer, at du har minimum et års erfaring efter endt uddannelse, og det anses derudover som værende en stor fordel, hvis du har kendskab til plast og maskinbearbejdning. Du har formodentlig kendskab til Solid Works eller er en erfaren 3D CAD bruger. Du må forvente en del direkte kundekontakt, hvorfor engelsk i skrift og tale er et krav.

Du arbejder systematisk og analytisk, og du har en struktureret tilgang til opgaveløsningerne. Du respekterer deadlines og sætter en ære i, at din dokumentation er på plads. Du er fleksibel og hårdtarbejdende, og du kan arbejde i flere tidszoner. Du er proaktiv, har et højt drive, og du løser udfordringerne, når du møder dem.

Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssigt køreafstand fra virksomhedens hovedkontor i Aalborg.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international vækstvirksomhed. Du får mulighed for at være på forkant med teknologien og for at arbejde sammen med nogle af de helt store spillere i IT-branchen. 

Vil du med på holdet så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”416-ASE” til job@sensu.dk. For yderligere information om Asetek A/S se www.asetek.com. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte John Tveit (+45 20 77 43 33) fra Sensu A/S, som medvirker ved ansættelsen.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
14-03-2017
Udløbsdato
12-05-2017
Job-ID
329708589
Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden