O365 Adoption specialist, DR Teknologi | Ofir.dk
header background shadow
DR Teknologi

O365 Adoption specialist

DR Teknologi

Vi søger en medarbejder, som brænder for at videreudvikle DR’s digitale arbejdsplads i et Microsoft Office 365 miljø.
Du holder dig løbende opdateret på nye O365 funktioner og programmer samt har erfaring med at få dem modnet, implementeret og adopteret i en enterprise organisation.
Du skal kunne håndtere alle faser fra kundekontakt, konceptualisering, design over implementering og konfiguration til drift og vedligeholdelse.
 
Center for Infrastruktur og Service har ansvaret for udvikling og drift af en lang række af DRs IT systemer, som bl.a. dækker intern IT infrastruktur, en række produktionssystemer og DR.dk. Vi er et center med ca. 60 medarbejdere fordelt på seks teams.
 
Klient & kommunikationsteamet har til opgave at specificere og idriftsætte alle PC’ere, workstations, telefoner, mobile devices, operativ systemer, Microsoft Office 365 og hovedparten af alt 3. parts software på klientplatformen i DR. Herunder gennemføre EU udbud og bidrage til indgåelse af, og opfølgning på relevante kontrakter. Endvidere vedligeholde miljøerne og bidrage med problemløsning på driftsopgaver af mere kompleks karakter.
 
DR Teknologi’s målsætning er, at være den foretrukne samarbejdspartner over for resten af DR. Der lægges altså vægt på det gode samarbejde og faglig stolthed.
 
Ansvar og arbejdsopgaver
 
Vi søger en innovativ medarbejder, som kan tage ansvaret for at videreudvikle DR’s Microsoft Office 365 miljø og sikre DRs medarbejdere mest mulig værdi af platformen.
 
Opgaver:
 
  • Varetage kunde/forretningskontakt og opbygge et netværk af superbrugere
  • Udtænke teknologiunderstøttelse af forretningsbehov v.h.a O365 funktionalitet
  • Udvikle en strategi og vedligeholde en udviklingsplan for implementering af O365 produkter
  • Varetage Implementeringsprojekter i samarbejde med teamet og eksterne aktører
  • Koordinere uddannelse af slutbrugere
  • Tilrettelægge, implementere og kommunikere service level på de enkelte produkter
  • Bidrage til forankring af nye produkter i support ledet og i en ny DR governance plan.
  • Håndtere IT-sikkerhed og compliance for O365 porteføljen

Jobbet indebærer således primært forretningskontakt, design af processer og implementering og drift af O365 produkter, herunder projektledelse.
Sekundært løsning af komplekse kritiske driftsmæssige opgaver.
 
Din profil
 
Du har solid erfaring fra en lignende IT-stilling eller har lysten og kompetencerne til at varetage denne stilling.
Det er endvidere vigtigt, at du er innovativ, proaktiv og kan arbejde systematisk og selvstændigt, og at du er god til at tage ansvar og ejerskab for at få udført dine arbejdsopgaver.
Som person er du fleksibel og omgængelig, og du har nemt ved at bevare dit gode humør, når du møder alle på tværs af en organisation, hvor brugerne har vidt forskellige IT forudsætninger.
 
Som fagperson er du vant til at arbejde med flere opgaver og projekter samtidigt og ser det som en selvfølge at overholde og levere inden for de fastsatte mål og milestones. Dertil forstår du nødvendigheden af at arbejde struktureret med vidensdeling og udarbejdelse af teknisk dokumentation til dine kunder og kollegaer.
 
Dine analytiske kompetencer gør det muligt for dig hurtigt og kvalificeret at vurdere såvel indhold som omfang af de opgaver, som du varetager, ligesom du har et godt overblik og struktureret sikrer, at enhver opgave bliver løst kvalificeret og med høj brugertilfredshed.
 
Du vil i rollen referere ind til Teamlederen for Klienter & Kommunikation.
 
Vi søger en medarbejder, som er:
 
  • Relations skabende
  • Kan tænke ’ud af boksen’
  • Struktureret
  • Stærke skriftlige kompetencer
  • Stort ”drive” / God til at arbejde selvstændigt
  • Erfaren og karismatisk formidler
  • Opfølgende, drivende og eksekverende
  • Være retningssættende

Vi tilbyder

Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi løser opgaver, som er helt centrale for DR og prioriterer det at have det sjovt undervejs i et godt såvel socialt som fagligt fællesskab.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor kan du forvente, at din kompetenceudvikling vil være et centralt element i den periodiske udviklingssamtale.
DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid.
Vi bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.
 
Kontakt
 
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
 
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren
 
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Thomas Grønvaldt på tlf: +45 2096 4901, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg job” i højre side.
 
Ansøgningsfristen er den 8. december 2017 kl. 12.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
08-11-2017
Udløbsdato
08-12-2017
Job-ID
329791231
Jobbets adresse

DR Teknologi

Emil Holms Kanal 20

2300København S

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden