Gem job

Jobcenter Allerød søger afklaringskonsulent/virksomhedskonsulent

Vi søger en afklaringskonsulent/virksomhedskonsulent i en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse 1. juni 2021 – 31. december 2022. Stillingen er på 30 timer om ugen.

Arbejdstiden kan placeres inden for tidsrummet mandag kl. 8.00 – 17.00, tirsdag kl. 8.00 – 15.00, onsdag kl. 8.00 – 15.00, torsdag kl. 8.00 – 17.00 og fredag kl. 8.00  – 13.00. Vi har flekstid.

Om os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.

Jobcenter Allerød beskæftiger ca. 45 medarbejdere og er en del af den samlede Borgerservice, som er placeret på Allerød Rådhus. Virksomhedstemaet består af 13 medarbejdere. 

Om stillingen
Vi tror på, at alle kan bidrage til fællesskabet, og det er vores målsætning, at alle der kan skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed kunne forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi.

En del af din opgave som virksomhedskonsulent vil være at udvikle og afklare arbejdsevnen og uddannelsesmulighederne hos mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser, sindslidelser og sociale udfordringer. Du skal have et tæt samarbejde med sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, pårørende, behandlingssteder med videre med henblik på at støtte borgeren i at nå sine mål, som vi formulerer i samarbejde med sagsbehandler og borger. Forløbet munder ud i en skriftlig vurdering af borgerens arbejdsevne.

Den anden del af opgaven som virksomhedskonsulent handler om at have særligt fokus på rekruttering. Du skal have et tæt samarbejde med virksomheder med det formål at tilvejebringe ledige job, småjobs, ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktikker og matche disse med ledige borgere.

En vigtig del af dit arbejde handler om at skabe tillidsfulde relationer til de enkelte borgere og motivere dem til at komme videre i livet. Du skal være tydelig og rammesættende og samtidig kunne bevare den gode relation til borgerne og virksomhederne. 

Om dig
Vi forventer, at du:              

  • har erfaring som virksomhedskonsulent
  • har kendskab til og erfaring med samarbejde med erhvervslivet
  • kan ”åbne døre” og formår at vedligeholde samarbejdet med de virksomheder, du og Jobcentret er i kontakt med
  • har erfaring med rekruttering
  • kan arbejde selvstændigt, målrettet og helhedsorienteret med borgerne
  • har en positiv tilgang til borgere med begrænsning i arbejdsevnen  
  • har erfaring med etablering af virksomhedsrettet aktivering
  • kan varetage en løbende dialog med borger og virksomhed med fokus på udvikling af borgerens beskæftigelsespotentiale og virksomhedens behov
  • kan udarbejde konkrete jobplaner og evalueringsskrivelser
  • er udadvendt, fleksibel og empatisk 
  • har et højt fagligt niveau og evner at træffe afgørelser på baggrund heraf
  • er stærk i administration og skriftlighed og forstår nødvendigheden af dette
  • har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
                                                   
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
  • mulighed for at være med til at præge jobbet og udviklingen i organisationen
  • en travl hverdag hvor ikke to dage er ens
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • et godt og mangfoldigt erhvervsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for HK eller Dansk Socialrådgiverforening.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Charlotte Kleine på 48 100 183 eller til jobcenterchef Jane Gottlieb på 48 100 238 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 14. april 2021.  

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 20. og 21. april 2021.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Jobcenter Furesø søger to virksomhedskonsulenter, der kan skabe resultater for borgere i Sammenhængende Borgerforløb

Sammenhængende indsats

Farum
Er du en erfaren virksomhedskonsulent med stærke kompetencer ift. skriftlig formidling? Og har du lyst til at arbejde for at sikre, at borgere med sociale og helbredsmæssige problemer bliver en del af arbejdsmarkedet?Vi søger to nye kollegaer henhol...
Indrykket:29. marts 2021

Virksomhedskonsulent til Center for Job og Unge

Gribskov Kommune

Helsinge
Brænder du for at skabe gode resultater med at servicere virksomheder og hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet i et tæt samspil, så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i jobcenter Gribskov.Vi har et stort fokus på den virksomhedsre...
Indrykket:19. marts 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Jobcenter Furesø søger to virksomhedskonsulenter, der kan skabe resultater for borgere i Sammenhængende Borgerforløb

Sammenhængende indsats

Farum
Er du en erfaren virksomhedskonsulent med stærke kompetencer ift. skriftlig formidling? Og har du lyst til at arbejde for at sikre, at borgere med sociale og helbredsmæssige problemer bliver en del af arbejdsmarkedet?Vi søger to nye kollegaer henhol...
Indrykket:29. marts 2021

Virksomhedskonsulent til Center for Job og Unge

Gribskov Kommune

Helsinge
Brænder du for at skabe gode resultater med at servicere virksomheder og hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet i et tæt samspil, så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i jobcenter Gribskov.Vi har et stort fokus på den virksomhedsre...
Indrykket:19. marts 2021