Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jobcenterrådgiver søges til forløb for borgere over 30 år hos RessourceCenter Aalborg

Brænder du for beskæftigelsesområdet, er du handlingsorienteret og kan du motivere borgere til at komme tættere på arbejdsmarkedet gennem individuelle samtaler og værkstedsaktiviteter? -  Så er det nu, du skal læse videre!
 
Organisation og kerneopgave
RessourceCenter Aalborg (RCA) er en del af Job- og Ydelsesafdelingen, som organisatorisk placeret i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. RCA´s kerneopgave er, at tilbyde beskæftigelses- og uddannelsesrettede forløb for ledige borgere med fokus på at udvikle ressourcer, sprog og kompetencer og på den måde at styrke forudsætningerne for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder en arbejdsplads, som giver dig indflydelse på din arbejdsdag og et fagligt forum med kollegial sparring.
Du kommer til at indgå i en resultatorienteret og visionær organisation, hvor vi arbejder ud fra en beskæftigelsesfaglig tilgang og tager udgangspunkt i et værdigrundlag og menneskesyn, hvor vi tror på, at alle borgere har mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller få en uddannelse.
 
RCA består af en række teams og vi har ansat ca. 80 medarbejdere i alt. Medarbejderne i de forskellige teams er fordelt på to teamledere, som hver har ansvar for medarbejderne og indsatserne i følgende teams:

  • Jobværksted med indsatser for alle borgergrupper
  • Specialiserede forløb for borgere over 30 år
  • Ungeindsats
  • STU
  • Værkstedsmedarbejdere

Om jobbet
I samarbejde med myndighedsafdelingerne arbejder vi med forskellige beskæftigelsesrettede indsatser, hvor vi tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang, motiverende jobrettede samtaler og udvikling af kompetencer. Du får muligheden for at indgå i processer med mennesker, som skal udvikle faglige, personlige og sproglige kompetencer og have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er kontinuerligt nysgerrige på borgernes ressourcer og virksomhedernes perspektiv, for at kunne lave ”Det gode match”. Du bliver tilknyttet indsatsen ”Specialiserede forløb for borgere over 30 år”, som arbejder med en meget bred målgruppe.
 
Vi prioritere at arbejde ud fra en beskæftigelsesrettet tilgang og kontinuerligt at skabe et respektfuldt samarbejde med borgeren. Vi tror på, at ingen kan alt, men alle kan noget, og alle kan udvikles ved at handle og understøtte. Vi sætter ambitiøse mål for vores arbejde og dermed for borgernes udvikling og progression mod job.

Dine opgaver indeholder stor afveksling og bredde i arbejdet hver dag og vil primært være som følger:
  • At arbejde med borgernes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet
  • At udvikle borgerens kompetencer i samarbejde med vores værksteder og nogle tilfælde med Sprogcentret, psykologer og andre behandlingstilbud
  • At understøtte den enkelte borger i at udarbejde CV, synliggøre kompetencer, coache til at konkretisere job mål og ABC-jobsøgningsstrategi – herunder at have fokus på kompetencer og ressourcer
  • At lave opsøgende arbejde i forhold til at skaffe ordinære timer og virksomhedsrettede tilbud til målgruppen
  • At have fokus på det gode match mellem virksomheder og borgere
  • At beskrive udvikling og understøtte progressionen i borgerens forløb og løbende afprøve nye metoder for at lykkes endnu bedre
  • At kunne arbejde systematisk med registrering og skriftlig dokumentation
Vores forventninger til dig
Du brænder for at arbejde i et beskæftigelsesrettet perspektiv i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer, borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Du har sandsynligvis en baggrund som Socialrådgiver/Socialformidler og har flere års erfaring fra beskæftigelsesområdet. Det kan være en fordel at have kendskab til danskuddannelse til voksne udlændinge og erfaring med at kombiner uddannelsen med arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Vi har en forventning om, at du generelt er handlingsorienteret og ambitiøs og på trods af borgerens udfordringer, er du i stand til at have den jobrettede ramme for øje. Det er vigtigt for os, at du brænder for at skabe resultater og befinder dig godt med at blive målt i forhold til opfyldelse af krav til indsatserne. Du skal kunne formulere dig på skrift og i tale og have lyst til- og interesse i, at formidle viden om jobsøgning og arbejdsmarkedet. Du er selvfølgelig aktivt bidragende til det gode kollegaskab og klar på at indgå i et team med en ofte hastigt foranderlig hverdag, som kræver kontinuerlig kompetenceudvikling.
 
Der stilles krav om gyldigt kørekort – B.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Finn Karstenskov på 99823000 eller Teamleder Rikke Hedegaard på 31993003.

Herudover kan du læse mere om Aalborg kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på www.aalborgkommune.dk.

Løn og ansættelsesperiode
Stillingen, som er fast og på fuld tid, aflønnes efter overenskomst mellem KL og HK/DS.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er 22. november 2020.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26. November 2020.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning", som findes under selve stillingsopslaget og ved at udfylde den formular, som fremkommer. Det er også muligt at vedhæfte bilag som fx. Ansøgning og CV i begrænset omfang.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.