Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jobcoach til jobcenteret i Tønder

Vil du være med til at have en afgørende rolle i at afprøve nye individuelle veje sammen med borgeren hen mod uddannelse og arbejde? - Så er det måske dig vi søger til en 2 årig projektstilling som jobcoach.
 
Vi søger en medarbejder, der får energi af, at arbejde i et miljø med udvikling og høj arbejdsintensitet, og som har evner for - via samtaler og utraditionelle indsatser - at fremme uddannelses- og jobperspektivet for borgerne, som tilknyttes projektet. Målet er, at borgerne opnår tilknytning til uddannelse- og arbejdsmarkedet.
 
Du får en reduceret sagsstamme og bliver tilknyttet et team, hvor vi p.t. er 35 fagligt dygtige medarbejdere.
 
Målgruppen er borgere på offentlig forsørgelse i alderen 18 - 67 år.
 
Arbejdet som jobcoach omfatter

  • en arbejdsmarkedsrettet og motiverende indsats i en samlet funktion som myndighedssagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor
  • koordinering af den samlede tværfaglige indsats omkring borgeren – og samarbejde med andre faggrupper såvel internt som eksternt
  • udvikling af borgernes arbejdsevne og motivation for, at finde fodfæste i forhold til uddannelse og/eller arbejdsmarkedet
  • sammen med borgeren at finde frem til relevante prøvehandlinger, herunder virksomhedsvendte tiltag, som får borgeren i job eller uddannelse
  • friere rammer i motivationsarbejde og igangsætning af aktiviteter og tildeling af økonomiske ydelser, som kan fjerne barrierer for vejen til job og uddannelse
Vi forventer, at du
  • tænker i utraditionelle løsninger, og tør udfordre eksisterende rammer
  • har gode erfaringer med at danne relationer og agere motivator, din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende
  • er coachende og motiverende i mødet med borgeren – og at du kan rammesætte, planlægge, igangsætte og gennemføre motiverende og udviklende samtaler og forløb, uden at miste fokus på målet
  • har stor interesse for og erfaring med arbejdsopgaver inden for beskæftigelsesområdet - og at du kan afdække kompetencer og ressourcer, med henblik på at omsætte disse til reelle arbejdsfunktioner, som den enkelte borger kan varetage
  • er ideskabende og selv kan igangsætte initiativer med målgruppen
  • kan samarbejde på tværs af forvaltninger
  • laver opsøgende virksomhedsrettet arbejde, hvor du ihærdigt arbejder på at matche virksomhed og borger
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • formulerer dig klart og ubesværet – også på skrift.
I Tønder Kommune tør vi sætte ambitiøse mål på beskæftigelsesområdet. Vi har dedikeret os til samskabelse og vi ønsker at arbejde strategisk og målrettet med dette på alle niveauer, også i Arbejdsmarked, fordi vi tror på at samskabende og fælles løsninger bidrager til at skabe de bedste løsninger og resultater for borgerne.
 
Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat i Tønder Kommune ved Jobcenter Tønder. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (HK eller DS)

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i stillingen og ønsker at vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Kirsten Paysen Johansson på telefon 29 33 54 79 eller teamleder Mette Ruhlmann på telefon 29 33 56 61.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.