Jobformidlere til Nyborg Jobcenter

Er du målrettet og resultatorienteret? Drives du af at få ledige i job og være med til at se nye muligheder i samarbejde med borgerne? Så søger Nyborg Jobcenter to jobformidlere til afdeling Job og Virksomhedsservice!

Nyborg jobcenter ønsker at styrke indsatsen for at ledige borgere kommer i job og søger derfor to jobformidlere som brænder for at arbejde med lige netop dette.

Hvem er vi:
I Nyborg Jobcenter har vi ambitiøse målsætninger om, at de ledige kommer hurtigt i beskæftigelse og vi er drevet af at skabe resultater. Vi tror på, at dette sker gennem hyppige jobrettede samtaler  med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, ABC strategi og en virksomhedsrettet indsats. Derfor har vi fokus på, hvordan vi kan øge samarbejdet med private virksomheder for at sikre et godt match mellem det rekrutteringsbehov virksomhederne efterspørger og den gruppe af ledige vi arbejder med.

Job og Virksomhedsservice består af medarbejdere der arbejder med forsikrede ledige, kontanthjælp og fleksjob. Vi har et tæt samarbejde på tværs af teams og ved, at vi lykkes bedst i fællesskab. Det betyder at vi arbejder med fælles målsætninger og løfter i flok. Det kræver et fælles mindset omkring kerneopgaven og et bidrag til at videreudvikle den kultur.
 
Vi er med i flere udviklingsinitiativer og projekter fra STAR, og har derfor stort fokus på udvikling og optimering af vores indsats. Derfor har vi brug for to handlekraftige jobformidlere, der både er resultatorienterede og kan agere som ambassadører for de udviklingstiltag og tilgange som vi gerne vil videreudvikle.
 
Lidt om stillingen:
Som jobformidler til Job og Virksomhedsservice skal du arbejde med jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Du vil komme til at afholde mange hyppige jobrettede samtaler med fokus på systematisk jobformidling og ABC strategi.
 
Du vil komme til at arbejde med en håndholdt indsats overfor borgere med mulige udfordringer i form af motivation, sprog, helbred og brancheskifte. Jobbet kræver at du er handlekraftig og trives i at arbejde resultatorienteret. Du trives med at arbejde med både myndighedsrollen og den virksomhedsrettede indsats.

Hvem er du: 

  • Du drives af at nå resultaterne.
    Du motiveres af at skabe gode resultater og du oplever en sejr, hver gang du opnår et match mellem en borger og en virksomhed. Du ved, at du er en væsentlig drivkraft for at nå resultaterne og at samarbejdet omkring opnåelse af resultater er afgørende for at nå målet.
  • Du kan formidle ledige til job og har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt.
    Udover at du kan motivere ledige til at komme i beskæftigelse, skal du være en stærk formidler, hvor du skal kunne forventningsafstemme kravene mellem borger og virksomhed.
    Du vil også selv skulle kontakte arbejdsgivere med henblik på at finde stillinger der kan matche vores ledige.
  • Du skal kunne samarbejde på tværs og have øje for det fælles mål.
    Det forventes, at du kan samarbejde på højt niveau både med dine kollegaer på beskæftigelsesområdet uanset om det er andre virksomhedskonsulenter, koordinerende sagsbehandler eller jobformidlere.
  • Du har administrativ flair og ved at registrering og journalisering er vigtigt.
    I Nyborg arbejder vi i fagsystemerne Fasit, VITAS, Schultz lovguide og Virego.
 Din erhvervs- og uddannelsesbaggrund: 
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Men du må meget gerne have erfaring fra en lignende stilling - enten fra anden aktør, et jobcenter, faglig organisation eller et rekrutteringsfirma.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med at tolke og formidle lovgivning og meget gerne fra beskæftigelsesområdet.
  • Du forstår at arbejde i feltet mellem Jobcenter og det private erhvervsliv og fagligt og personligt kvalificere dig til at løfte opgaven som jobformidler i et ambitiøst team.
 Vi tilbyder:
  • Et afvekslende job med spændende udfordringer.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Gode kolleger både i afdelingen og i Jobcentret som helhed.
  • En ledelse der bakker op om faglighed og nye tiltag.
Praktisk info
Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller senest fra 1. juni 2018.
 
Yderligere oplysninger om stillingerne, kan fås ved afdelingsleder Sanela Ljeskovica på tlf. 2170 3869.

Ansøgningsfristen er 22. april 2018.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt 25. april 2018.
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Der er tale om 2 fuldtidsstillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Vi gør opmærksom på at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
 
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her