Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jobkonsulent med danskfaglige kompetencer til Jobcenter København

Jobcenter Københavns nye og største jobcenterlokation på Gammel Køge Landevej søger en jobkonsulent, der brænder for at hjælpe ledige jobparate borgere med sproglige barrierer tilbage på arbejdsmarkedet.

Kan du bidrage med personligt drive, faglighed og professionalisme? Så er du måske vores nye jobkonsulent.

Gennem interne aktiveringsforløb hjælper vi jobparate borgere tilbage på arbejdsmarkedet enten direkte i ordinært job eller via en virksomhedsplacering.

Til de af vores borgere, der har brug for at få styrket deres danske sprog, har vi et særligt jobsøgningsforløb. Forløbet er en kombination af dansk rettet mod arbejdsmarkedet og konkret hjælp til jobsøgning.

Vores fokus er på resultater og borgernes oplevelse af værdi og kvalitet i mødet med jobcentret.

Du bliver en del af et team, som med stort engagement og høj faglighed skal være med til at udvikle denne indsats.

Vi stiller ambitiøse krav både til vores arbejde og vores resultater. Vi arbejder med en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen og tænker løbende i nye og innovative løsninger. Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial sparring, godt humør og samarbejde om kerneopgaven.

Opgaverne er

  • sammen med kollegaerne at være med til at udvikle det nye tilbud til målgruppen
  • at afvikle holdforløb i jobsøgning i kombination med undervisning i arbejdsmarkedsrettet dansk
  • at motivere og forberede de ledige deltagere i forløbet til job og virksomhedsplaceringer
  • sammen med kollegaerne at udarbejde undervisningsmateriale 
  • systematisk at varetage de tilhørende administrative opgaver

Vi forestiller os en jobkonsulent, der

  • har en relevant uddannelse og er IT-mæssigt velfunderet
  • er en dygtig og engageret underviser med interkulturel forståelse
  • har kendskab til beskæftigelsesområdet
  • er god til at motivere og engagere deltagerne   
  • har veludviklede samarbejdsevner og er omstillings- og forandringsparat
  • har en professionel tilgang til arbejdet og er indforstået med at arbejde i et jobcenter, hvor ambitionsniveauet er højt
  • kan kommunikere professionelt på alle niveauer
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og kvalitetsbevidst og er indstillet på, at administration og dokumentation er en integreret del af opgaven

Vi tilbyder
Som jobkonsulent i Jobcenter København kan du blive en del af en stor organisation, der hele tiden er i udvikling i bestræbelserne på at gøre en forskel for de borgere, vi skal hjælpe videre ud på arbejdsmarkedet.

Som ny medarbejder med borger- eller virksomhedskontakt skal du gennemføre forvaltningens fælles BIF-uddannelse, hvor du bliver klædt professionelt på til dine opgaver. BIF-uddannelsen er udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, og kan være kompetencegivende, hvis du opfylder optagelseskravene.

Hos Jobcenter København bliver du en del af en travl og innovativ organisation og tilknyttet en afdeling med et højt fagligt niveau, et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdsstruktur. Vores fokus er altid på kerneopgaven – at få borgeren i job.

Afdelingen er organisatorisk tilknyttet et af seks jobcentre, som har lokalitet på Gammel Køge Landevej, og du vil således få din daglige gang blandt ca. 1000 andre kollegaer, som alle arbejder med at bringe borgere i job eller uddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om fastansættelse. Stillingen er på 37 timer om ugen og forventes besat den 1. september 2020.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingschef Lena Ahrenst på 5162 6765.

Ansættelsessted er: Jobcenter København, Gammel Køge Landevej, 2500 Valby.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK Kommunal København for vejledere/undervisere. Lønnen forhandles efter principperne om Ny Løn.  

Søg via nedenstående link senest torsdag den 2. juli 2020
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 28.

Om beskæftigelses- og integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelses eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en høj faglighed, hvor der er plads til dine input og ideer.

Jobcenter København – vi hjælper jobparate ledige over 30 år, som har brug for ekstra hjælp til jobsøgning

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her: https://www.kk.dk/bif


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.