Jobkonsulent til Fleksgruppen, Jobhuset, Jobcenter Randers

Har du lyst til at arbejde med udvikling i forhold til arbejdsmarkedet og borgere i fleksjob?

Vi søger en erfaren jobkonsulent.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er placeret i Jobhuset, Fleksgruppen, hvor vi varetager indsatsen for borgere, der er visiteret til fleksjob samt afklaring i forhold til andet forsørgelsesgrundlag og fastholdelse.

Målet med indsatsen er, at den ledige fleksjobber får mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe gode, fleksible løsninger, som giver den enkelte borger mulighed for at tage mest muligt ansvar for egen udvikling. Fleksgruppens udgangspunkt er, at møde borgeren med positive og tydelige forventninger og krav, da det er at møde borgeren med respekt.

Afdelingen består af 17 medarbejdere – jobkonsulenter, fastholdelseskonsulenter, sagsbehandlere og administrative medarbejdere.

I afdelingen vægter vi det kollegiale samarbejde højt og har en ligefrem og humoristisk omgangstone, og vores fælles udgangspunkt er: Fleks- og Skånejob = en ny mulighed.

Arbejdsopgaver
Som udgangspunkt varetages den virksomhedsopsøgende opgave af afdelingens fleksjobambassadør i tæt samarbejde med Jobcenter Randers Erhverv.

Din arbejdsopgave bliver at understøtte den enkelte borger i dennes udvikling ind på arbejdsmarkedet gennem virksomhedspraktikker og etablering af fleksjob. Du skal gennem afklarende og motiverende samtaler med borgeren kunne finde det rette match mellem borger og virksomhed, og du skal kunne agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og det at stille krav. Vi forventer, at du arbejder ud fra mindsettet, at alle mennesker kan udvikle sig og har bedst af at bidrage på arbejdsmarkedet med det, de kan.

Du kommer til at være en del af et tværfagligt team bestående af sagsbehandlere og jobkonsulenter.

Desuden kommer du sammen med tre jobkonsulentkollegaer til at indgå i driften af Fleksgruppens Jobklub og CV værksted. Tilbuddet er under konstant udvikling, og der kaldes på nye ideer/input, udvikling af kommunikationsmetoder og tæt kollegialt samspil i forhold til driften og indholdet i tilbuddet.

En stor del af din hverdag vil foregå ude i virksomhederne, hvorfor det forventes, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Kvalifikationer
Du skal have lovforståelse og kendskab til beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsforhold, gerne i forhold til målgruppen.

Vi lægger vægt på en udviklingsorienteret tilgang til borgeren, på en høj grad af præcision i de skriftlige produkter, du skal udarbejde og på et godt samarbejde med virksomhederne.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har fokus på progression, job og rettidighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter HK´s overenskomst og efter aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan du kontakte leder af Fleksgruppen, Monica Enggaard Klausen på tlf. 89 15 78 62.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale
Din ansøgning med dokumentation for relevant uddannelse samt oplysninger om tidligere beskæftigelse skal være os i hænde senest onsdag den 21. feburar 2018 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt i uge 9, 2018.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest 1. april 2018

Ansøgningsfrist
21.02.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Jobcenter Randers

Kontaktperson
Monica Enggaard Klausen, tlf. 89 15 78 62


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her