Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jobvejleder til UUR, Jobcenter Randers

Kan og vil du hjælpe unge med at bevare gejsten?

Er du en ørn til formidling, og kan du hjælpe unge med CV'er, ansøgninger, arbejdsmarkedsforståelse og personlig udvikling? Vi søger netop en sådan jobvejleder til Ungdommens Uddannelseshus Randers (UUR), der kan medvirke til den fortsatte udvikling af vores aktiviteter hos Aktiv Start.

Aktiv Start er vores tilbud til de åbenlyst uddannelsesparate unge, som ikke har barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller komme i ordinær beskæftigelse. Derfor tilbyder vi de unge afklaring til uddannelse, som sker i tæt samarbejde med UU-vejlederne. Herudover tilbyder vi vejledning og hjælp til udarbejdelse af jobansøgninger og CV samt vejledning i personlig udvikling og arbejdsmarkedsforståelse.

Som jobvejleder bliver du en del af vores team og vores tilbud til et antal unge i alderen 18-30 år. Du skal derfor kunne agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og det at stille krav.

Dine opgaver som jobvejleder bliver at tilrettelægge forløb i jobsøgning, CV, arbejdsmarkedsforståelse og personlig udvikling og ikke mindst sikre den rette støtte og vejledning til den enkelte unge i opgaverne som jobsøgende. Du skal gennem afklarende og motiverende samtaler med den unge kunne fastholde den unge i en positiv udvikling frem mod start på job eller uddannelse.

For at opnå succes i stillingen forventes det, at du er udadvendt og opsøgende i forhold til at øge aktiviteten hos de unge. Udover vejledning, som er din primære opgave, tager du aktivt del i udviklingen og gennemførelsen af generelle opgaver.

Målet med indsatsen er, at de unge hurtigst muligt bliver afklaret i forhold til valg af uddannelse og dernæst starter i ordinært arbejde frem mod uddannelsesstart. Vores målsætning er, at alle unge tilknyttet Aktiv Start afsluttes til uddannelse eller job snarest muligt og senest tre måneder efter deres start i tilbuddet.

I forløbet indgår altid at

  • arbejde med den unges motivation
  • afholde støttende og rådgivende samtaler for at understøtte den personlige udvikling
  • understøtte den unges aktiviteter rettet mod indslusning og fastholdelse i uddannelse og/eller arbejde.

Vi forventer af dig, at du har erfaring med målgruppen, gerne som formidler. Derudover forventer vi, at du kan fortælle os om dine erfaringer med at arbejde med formidling og med at holde samtaler med afsæt i den motiverende samtale.

Hos UUR har vi et spændende, fagligt forum med engagerede kolleger. Der er stort ledelsesmæssig fokus på opgaveløsninger, og vi vægter den faglige sparring højt. Vi er en arbejdsplads, hvor der er et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og hvor arbejdsdagen er præget af humor og god stemning - selv når der er travlt, tager vi os af hinanden - og vi har plads til forskelligheder. Vi vægter en god sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv.

Vi lægger desuden vægt på, at du
  • er ansvarsfuld og kan udvise både empati og autoritet
  • arbejder systematisk og er resultatorienteret
  • har et stærkt jobrettet fokus i dit arbejde med de unge
  • vægter at arbejde team-orienteret og sætter ”vi” før ”jeg”
  • ser værdien i at skabe et netværk til eksterne samarbejdspartnerne, herunder virksomhedskonsulenter hos Jobcenter Randers Erhverv
  • har gode IT-kompetencer og en god skriftlighed
  • er interesseret i at arbejde ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation.

Din personlighed, det at du ønsker at opnå resultater i et fællesskab og dine erfaringer som formidler spiller en stor rolle - samtidig med, at det er helt afgørende for os, at du kan møde den unge med de forventninger, som arbejdsmarkedslovgivningen lægger op til.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse senest den 1. januar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder Mohammed Osman på telefon 89 15 79 04.

Ansøgningsfrist
20. oktober 2020. Stillingen søges elektronisk. Du bedes vedlægge CV med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt kopier af eksamenspapir og eventuelle udtalelser.

Der indbydes til ansættelsessamtaler 21. oktober 2020, og ansættelsessamtaler gennemføres 28. og 29. oktober 2020. Der gives besked om udfaldet af samtalerne senest 30. oktober 2020.

Ansættelsesforhold
Fuldtidsstilling

Tiltrædelse
Senest 1. januar 2021

Ansøgningsfrist
20-10-2020 23:59

Virksomhedens oplysninger
JCR Uddannelseshus

Kontaktperson
Mohammed Osman på telefon 89 15 79 04.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.