Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jordemoder med interesse for kvalitetsudvikling

Søger du en afdeling, hvor der er tid til de gravide, fødende og nybagte familier, og har du mod på og lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling, så kunne vi meget vel være stedet for dig. Vi tilbyder en kombineret stilling vekslende mellem dage med tid til kvalitetsudvikling og til arbejde i klinikken.

Vi er en lille afdeling med god plads til udvikling, på et lille hospital i rivende fart mod fornyelse på både faglighed og fysiske rammer. Og så fås udsigten ikke bedre! Vores fokus er, at vores gravide, fødende og barslende skal have gode forløb af høj faglighed, og her kommer du ind i billedet. Du vil komme til at arbejde med kvalitetsudvikling, opdatering af vores faglige retningslinjer og som redaktør for vores dokumenthåndteringssystem, samt som sagsbehandler på afdelingens UTH´er. Du kommer til at deltage i afdelingens kvalitetsteam, hvor du også vil få et nært samarbejde med dine kolleger på det pædiatriske afsnit.

Hos os er vi fagligt engageret, sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsordenen, og er altid åbne for nye ideer, der kan bidrage til det. Vi kan tilbyde en stilling med minimum en ugentlig kvalitetsdag og fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Skulle du som flere af os være pendler, har du mulighed for at få samlet vagterne og måske tage en overnatning i ny og næ på vores nyligt indviede personalehotel, som du kan læse mere om på http://komsydpå.dk.

Faglig og organisatorisk profil

Vi er en afdeling med ca. 1000 fødsler årligt. I 2019 blev gynækologisk-obstetrisk afdeling fusioneret med den pædiatriske og vi arbejder målrettet med at udvikle vores organisationsform, for at skabe en optimal afdeling med en stærk faglighed på tværs af specialerne.

Afsnit for fødsler og barsel har fire fødestuer, hvoraf to af dem er etableret som sansefødestuer. Derudover har vi ni familiestuer til de nybagte familier. På vores børneafdeling varetages nyfødte fra uge 34+0.

Har vi vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte undertegnet og evt. aftale tid til en lille rundvisning på afdelingen og mærke stemningen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler efter individuelle aftaler.

Kontaktperson(er):

Navn: Anne Bloch Frandsen
Stilling: Ledende chefjordemoder
Email: apf@regionsjaelland.dk

Tlf: 31 21 11 16

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.