Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jordemødre søges til Regionsjællands sydligste fødegang - smukt beliggende med udsigt over Guldborgsund.

Drømmer du om at arbejde som jordemoder, på et fødested, med massere af ambitioner og muligheder. Er Danmarks smukkeste beliggende fødested måske lige noget for dig.

Vi kan tilbyder dig

  • Fast stilling
  • Fleksibel vagtform – 8 eller 12 timersvagter samt døgnvagter,
  • Indflydelse på egen vagtplanlægning
  • Stærkt kollegialt sammenhold, mellem mange faggrupper
  • Hvis du er pendler, har du mulighed for at overnatte på vores Personalehotel, som tilbyder en overdådig morgenmad for rimelige penge

Faglig og organisatorisk profil

Vi er en afdeling med ca. 1000 fødsler årligt. Vi har en alsidig arbejdsdag, som både indebærer samarbejde mellem jordemødre, assistenter, sygeplejersker, sekretærer og læger. Du vil medvirke i varetagelse af plejen ved de ambulante kontroller og fødsler og til de indlagte gravide og barslende i samarbejde med det øvrige personale. Afdelingen består af afsnit inden for gynækologi obstetrik og pædiatri. Vi arbejder målrettet med at udvikle vores organisationsform - for at skabe en optimal afdeling med en stærk faglighed.

Afsnit for fødsler og barsel, har fire fødestuer, hvoraf to af dem er etableret som sansefødestuer med lys i forskellig nuancer, musik/lyd og billeder. Derudover har vi ni familiestuer til de nybagte familier. På vores børneafdelingen varetages nyfødte fra uge 34+0. Pædiatriske sygeplejersker og pædiatriske læge assisterer ligeledes ved akut brug for hjælp på afsnit for fødsel og barsel.

Vi sætter læring, sparring og faglige diskussioner højt. Hos os er der fokus på muligheder frem for begrænsninger og din stemme er lige så vigtig som andres. Afdelingen har en vicechefjordemoder som i hverdagen også har en funktion som superviser. I en lille afdelingen hjælper vi hinanden hele døgnet med de udfordringer der måtte opstå. Vi ser nyuddannede jordemødre som et plus, da det altid er godt med ny og frisk tilgang til tingene

Personprofil
Vi søger en jordemoder som.

  • Er faglig engageret, teoretisk opdateret
  • Kan varetage alle typer af jordemoderopgaver
  • Kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold
  • Kan arbejde i team, men samtidig selvstændigt,
  • Er stabil og fleksibel
  • Arbejder konstruktivt og er åben for/med nye ideer

Brænder du for den gode jordemoderfaglighed, den gode fødsel og har lyst til, at give vores gravide, fødende og barslende kvinder og familier den bedste start på livet som forældre - Så er det hos os du skal arbejde.

Har vi vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte undertegnet og aftale tid til en lille rundvisning på afdelingen og mærke stemningen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Forventede ansættelses samtaler d. 5. februar 2021

Kontaktperson(er):

Navn: Anne Bloch Frandsen
Stilling: Ledende chefjordemoder
Email: apf@regionsjaelland.dk

Tlf: 31 21 11 16

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.