Journalistisk DNA søges til kommunikation om Patientens Hospital i Gødstrup

Strateg, brobygger og håndværker søges: Kan du se Regionshospitalet Gødstrup åbne i 2020 og kan du omsætte det til levende fortællinger? Evner du både helikopterperspektivet og det jordnære samarbejde? Og kan du klæde alle interessenter på til Patientens Hospital?
 
Kommunikation i Staben har aktuelt en stor opgave med at få Patientens Hospital på Regionshospitalet Gødstrup til at træde knivskarpt frem fra tørre rapporter og tal og blive en levende fortælling af kød og blod på vej mod den store indflytning i 2020. Hospitalets interessenter skal både kunne se, føle og forstå, hvad der sker, hvorfor det sker og hvad det betyder for dem, at danmarkshistoriens største bygge- og flytteprojekt i denne del af landet gror og åbner lige om hjørnet.
 
Men ikke nok med det. Fortællingen om Patientens Hospital i Gødstrup indeholder et enormt potentiale. Og hospitalet har store ambitioner om at indfri potentialet til gavn for patienter, pårørende og det omgivende samfund både nu og i fremtiden.
 
Denne store opgave kalder samlet set på ekstra kræfter til Kommunikation. Derfor søger vi en kommunikatør, som kan favne dybden og bredden af kommunikationsopgaverne. Du er brobygger og tænker samspil med vigtige samarbejdspartnere som f.eks. Koncern Kommunikation i Region Midtjylland. Du evner både strategisk kommunikation og kommunikationsplanlægning til fingerspidserne, ligesom du har en skarp journalistisk pen og er en drøm af en netværker. Det at kunne skifte position og perspektiv ved at sætte sig i andres sted og skabe resultater gennem andre via rådgivning og kollegial sparring, er for dig lige så vigtigt som at afsætte dine egne historier. Og det er en selvfølge, at du er proaktiv i din tilgang til opgavens løsning.
 
Så er du både seismolog, netværker, strateg og formidler i en og samme person, har du en historisk mulighed for at leve dit potentiale ud i en spændende stilling som kommunikatør på hospitalets kommunikationsafdeling.
 
Det er en absolut fordel, hvis dit netværk af medier og sundhedsaktører i og uden for hospitalsverdenen er aktivt og lader sig engagere i de fortællinger, du er med til at trække frem af kulturen nu og på Patientens Hospital i Gødstrup.
 
Om os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med et team i Kommunikation, som består af en kommunikationschef, tre kommunikationskonsulenter, en fotograf og en fotografelev.
 
Opgaverne i Kommunikation spænder vidt og bredt over alt fra pressearbejde og kommunikationsrådgivning til drifts- og udviklingsopgaver indenfor intern kommunikation og ekstern kommunikation. Aktuelt har Kommunikation en stor udviklingsopgave på tværs af kommunikationsområdet i Region Midtjylland indenfor digitalisering af hospitalernes skrevne patientinformation.
 
Med dig på holdet er vi rustet til at løfte spændvidden og dybden i hele opgaven. Nu og fremover. Vores arbejdskultur er teamorienteret. Vi deler løsningen af opgaverne mellem os med afsæt i faglige kompetencer og hovedansvarsområder, der er hver enkelt til del. Og sammen skaber vi både nye løsninger og spændende opgaver.
 
Om dig
Du har:

  • Overblik og struktur i din tilgang.
  • Et falkeblik og en journalistisk næse for gode og relevante historier, cases og vinkler. Og du skal være ferm og garvet til at omsætte ideerne til engagerende og levende fortællinger, der kan bevæge både medarbejdere, borgere og det omgivende samfund.
  • Et nysgerrigt og åbent sind, og forstår virkeligheden for både patienten på enestuen, lægen og sygeplejersken på sygehuset, hospitalsdirektøren i direktionslokalet og ingeniøren på byggepladsen.
  • Erfaring med intern og ekstern kommunikation i større virksomheder eller organisationer og med lyst til at arbejde ”hands-on” med begge dele.
  • Relevant uddannelse indenfor journalistik og/eller kommunikation og erfaring med at arbejde med hurtige nyheder og baggrundsreportager på web og sociale medier.
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau.
Du er:
  • En holdspiller, der kan indtage flere positioner og roller i Kommunikation, ligesom du evner at modtage og give feedback i opgaver og processer. 
  • En kommunikationsstrateg med blik for detaljen, som er i stand til at formidle det, du ser og gå i dialog om det, du hører. 
  • En brobygger, der skaber og udvikler relationer så vi får nys om det, der rører sig af betydning for patientens hospital i Gødstrup.

 Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Ansættelse og aflønning efter overenskomst med Danske Regioner og den relevante faglige organisation.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Om ansættelsessamtalen
I forbindelse med ansættelsessamtalen vil der blive der anvendt en personlighedstest, ligesom du vil blive bedt om at forholde dig til en relevant case.
 
Yderligere oplysninger
 Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Finn Møller på tlf.
5125 3537 eller mail: finn.moeller@vest.rm.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Du kan søge jobbet online ved at klikke på "søg job". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
 
Der er ansøgningsfrist den 4. marts 2018.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 11, 2018.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:9. april 2018

Skribent til Magasinet Ridehesten og Ridehesten.com

MEDIEHUSET WIEGAARDEN ApS

Vil du være med til at fortælle nyhederne fra hesteverdenen, og er du dedikeret, konstruktiv, nysgerrig og opsøgende? Har du næse for den gode nyhed og lyst til at være en del af redaktionen på Nordeuropas førende hestesportsmagasin, så kunne være d...