Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

JUMBO Stillads A/S søger Salgsassistent

JUMBO Stillads A/S søger en Salgsassistent til vort salgskontor i Kolding.

Din indgang til stillingen:

  • Du er evt. handelsuddannet (gerne nyuddannet) og har arbejdet i butik, på salgskontor e.l.
  • Du har erfaring med salg og service.
  • Du er serviceminded og er god til at formulere dig mundtligt over telefon.
  • Du har et godt overblik, er struktureret og har en god ordenssans.
  • Du er holdspiller og god til at samarbejde med dine kollegaer.
  • Du har flair for EDB og let ved at sætte dig ind i systemer (eks. Microsoft Dynamics C5).
  • Du har let ved at sætte dig ind i tekniske løsninger (Jumbo - som at bygge med Lego).

 

Du kommer til at indgå i et team på 8 engagerede kollegaer og beskæftige dig med:

  • Telefonisk og skriftlig ordremodtagelse, ordrebearbejdning og ekspedition.
  • Telefonisk vejledning og skriftlig udarbejdelse af tilbud til vore forhandlere.
  • Telefonisk service og vejledning af stilladsløsninger for håndværkere.
  • Backup for virksomhedens eksterne sælgere.
  • Andre ad hoc salgs- og kontoropgaver.

 

JUMBO Stillads A/S tilbyder:
Vi tilbyder dig en spændende og afvekslende stilling i et inspirerende og foranderligt miljø med kompetente kolleger. Du vil få stor mulighed for at præge udviklingen hos JUMBO de kommende år, hvorfor vi er sikre på, at du vil få rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Vore åbningstider er: Mandag-Torsdag kl. 07.30-16.30, Fredag kl. 07.30-14.30, Lørdag holder vi fri.

Hvem er vi:
JUMBO udvikler og producerer innovative, intelligente og konkurrencedygtige løsninger indenfor stilladssystemer, stilladskomponenter, stiger og tilknyttede produkter i aluminium og stål. JUMBO er Danmarks største fabrikant af stilladser og stiger og blandt de markedsledende udbydere af vore kerneprodukter i de Nordiske lande. I Danmark sælges vore produkter via et veletableret forhandlernet af Tømmerhandler, Byggemarkeder, Værktøjsgrossister, Stilladsforretninger og Materieludlejere. Internationalt repræsenteres JUMBO af importører og distributører i 28 lande. JUMBO ligger på Stålvej 7-23 i Kolding i det sydøstlige Jylland. Det er her vores hovedkontor, lager og danske produktionsanlæg er beliggende på et samlet areal på 27.000 m2.


Du kan læse mere om JUMBO Stillads A/S på www.jumbo.as

Sådan ansøger du

Besidder du ovenstående kvalifikationer og er stillingen noget for dig, så send gerne din ansøgning og CV med foto og dit lønkrav, til HR@jumbo.as mrk. ”Salgsassistent”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.