Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Junior Brand Manager

For Bisca A/S søger vi en struktureret og kommercielt orienteret Junior Brand Manager med ambitioner om faglig og personlig udvikling.


Virksomheden
Bisca udvikler, bager og sælger kiks, småkager, snacks og andre kagespecialiteter til detailmarkedet i Norden samt til udvalgte eksportmarkeder. De ca. 200 forskellige produkttyper markedsføres under brands som Karen Volf, All In One, Snøfler og Bisca, hvoraf Karen Volf brandet har mere end 125 år på bagen.

Bisca har været kgl. hofleverandør siden 1952. Produktion og administration er placeret i Stege på Møn, hvorfra virksomheden beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Eksternt kontor for bl.a. salg og marketing ligger i Albertslund. Bisca er en del af den norske fødevarekoncern Scandza, og har datterselskaber i Danmark og Sverige.

Læs mere på www.karenvolf.dk.


Organisation
Stillingen er nyoprettet og refererer til Biscas Senior Brand Manager. Organisatorisk er stillingen placeret i Corporate Marketing, der har base i Albertslund. Der vil være tæt samarbejde med kolleger bl.a. i salgsafdelingerne, QA og indkøb, daglig kontakt med hovedsædet i Stege samt lejlighedsvist med afdelingen i Sverige.


Stillingen
Bisca fokuserer i stigende grad på udvikling af nye produkter og koncepter samt løbende tilpasning af de eksisterende, og øger samtidig indsatserne på eksportmarkederne og i Sverige. Derfor er der behov for flere ressourcer til at drive og styre de mange projekter og processer, der understøtter udviklingen.

Vi søger derfor en Junior Brand Manager, som dels skal supportere Brand og Activation Management med en lang række opgaver og projekter og dels har lyst og evner til, inden for en kortere årrække, at udvikle sig til at blive Brand Manager med selvstændigt ansvar for brands/projekter.

Stillingens hovedfokus er:

  • Opgaver i.fbm. nyhedslanceringer og sortimentsændringer – f.eks. vareoprettelse, registreringer, prisberegninger, styring af kommercielle kalendere mv.
  • Håndtering af udviklings- og godkendelsesprocedurer for bl.a. emballager, POS-materialer, Private Labels o.lign.
  • Opdatering og udvikling af indhold og indsatser på web og sociale medier.
  • Deltage i udvikling og eksekvering af e-commerce indsatser især på eksportmarkederne.
  • Udarbejde og koordinere udvikling og distribution af indsalgsmaterialer og POS-materialer til salgsstyrken.
  • Løbende vedligeholdelse og opdatering af projektplaner, NPD-pipeline, kalkulationsgrundlag mv.
  • Selvstændigt projektstyringsansvar for mindre projekter og ad-hoc opgaver.
  • Arbejde med markedsanalyse og databehandling i relation til kategorien – særligt Nielsen data.
  • Tæt samarbejde med kolleger i afdelingen og i bl.a. salgsafdelingerne i Danmark, Sverige og Eksport.


Succeskriterier
En stor del af stillingens succes hviler på din evne til proaktivt at deltage i løsningen af de mange projekter, processer og løbende opgaver, der varetages i afdelingen, samt din vilje til at lære nyt, udvikle dig og løbende få nye opgaver og ansvarsområder. Mere konkret vil du blive vurderet på din succes med at styre og drive projekter med skarpt fokus på deadlines, minimering af fejl og sikring af korrekte data og materialer samt på din medvirken til at udvikle indsatser og resultater inden for SoMe og e-commerce.


Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du har en grundlæggende faglig indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at operere inden for ”Brand Management” i en virksomhed, der udvikler egne produkter og afsætter dem via et fortrinsvist kædebaseret distributionsnet. Ideelt set har du en vis erfaring fra en lignende rolle inden for brand/product management, marketing eller tilsvarende. Det kan både være fra en leverandørvirksomhed, bureau eller fra kundesiden.

Din arbejdsstil er struktureret, fokuseret og faktaorienteret, og du har en naturlig evne til at kunne håndtere mange opgaver og projekter samtidigt og stadig bevare overblik og fokus på deadlines og leveringsfrister. Du er samtidig ambitiøs og udviklingsfokuseret – både fagligt og personligt – og du motiveres af løbende at få nye opgaver og udfordringer.

Du kommunikerer skarpt, præcist og med fokus på at undgå misforståelser både i skrift og i din daglige dialog med kolleger og samarbejdspartnere. Du er fortrolig med online medier – og har meget gerne erfaring med brug og udvikling af SoMe-indsatser og/eller webløsninger.

Og som det måske allervigtigste kan og tør du tage selvstændigt ansvar og ejerskab for dine opgaver og agere proaktivt, løsningsorienteret og med skarpt fokus på rettidig levering.

Kandidater med en relevant kommercielt orienteret uddannelse foretrækkes.


Løn m.m.
Løn mv.: Fast løn inkl. pension og sundhedssikring
Location: Primært salg- og marketingkontor i Albertslund. Jævnlige besøg på hovedkontoret i Stege samt afdeling i Sverige kræver egen bil (kørselsgodtgørelse).
Sprog: Dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale. Gerne kendskab til svensk.
IT:Excel på højt niveau. Kendskab til Navision er en fordel.


Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge men overarbejde anses som indregnet i lønnen.
Der må påregnes varierende arbejdstider. Ferie i henhold til ferieloven.


Ansættelsestidspunkt
1. august 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her