Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk fuldmægtig

Hos Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne (”kommissariatet”) ønskes en ledig stilling som jurist besat snarest muligt.

Kommissariatet bistår de ekspropriationskommissioner, der er nedsat på Øerne, med sekretariatsopgaver og juridisk bistand mv. Ekspropriationskommissionernes primære opgave er at tage stilling til, om de anlægsprojekter, der bliver forelagt for kommissionerne, kan godkendes, samt at gennemføre de nødvendige ekspropriationer og fastsætte erstatning herfor.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
  • forberedelse af og deltagelse i ekspropriationskommissionernes forretninger, der som oftest afholdes udendørs på de berørte lodsejeres ejendomme (”i marken”)
  • udfærdigelse af protokoller for de afholdte forretninger samt udarbejdelse af udkast til skriftlige afgørelser og erstatningsforslag mv.
  • behandling af juridiske problemstillinger, særligt på det ekspropriations- og erstatningsretlige område
  • forskellige administrative opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fagligt velfunderet
  • er selvstændig og fleksibel
  • har ordenssans og en struktureret arbejdstilgang
  • har god skriftlig formuleringsevne
  • har en service-minded indstilling til arbejdet og kan lide at have mange bolde i luften på samme tid.

Det er ikke et krav, at du har kendskab til det ekspropriationsretlige område, da du vil få en grundig oplæring indenfor området, herunder gennem deltagelse i relevante kurser. Gennem de første måneder af din ansættelse vil du endvidere blive tilknyttet en anden juridisk fuldmægtig, som vil hjælpe dig med at komme godt til rette på arbejdspladsen, både fagligt og socialt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transport- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.

Om os
Kommissariatet er en selvstændig statslig institution under Transport- og Boligministeriet med 12 ansatte.

Vi er således en lille arbejdsplads, men med høj faglig integritet. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø, som vi anser for afgørende for vores medarbejderes engagement og arbejdsglæde.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesseret uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til kommissarius Helle S. Andersen på tlf. 33 92 72 30.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift senest mandag den 1. februar 2021, via knappen "Send ansøgning".

Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Rentemestervej 8,
2400 København NV


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.