Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk fuldmægtig i barselsvikariat i Kriminalforsorgen Syddanmark

Kriminalforsorgen Syddanmark søger en juridisk fuldmægtig i et barselsvikariat til at gøre tjeneste i Kriminalforsorgen Syddanmark. Den pågældende fuldmægtig vil komme til at gøre tjeneste i et af fængslerne i området eller i områdekontoret. Områdekontoret er beliggende i Kolding, og området omfatter samtlige Kriminalforsorgens institutioner i Fyn og Syd- og Sønderjylland. Vikariatet er ledig til besættelse snarest muligt og har en varighed af 6 - 12 måneder.

Jobbet

Du kommer til at arbejde med juridisk sagsbehandling, primært konkret sagsbehandling, men også generelle opgaver vedrørende kvalitetssikring og controlling (f.eks. sagsgennemgange på udvalgte sagsområder, inspektioner mv.)

En vigtig del af jobbet er faglig sparring og undervisning af fængslets/områdets øvrige medarbejdere, primært fængselsbetjente og socialrådgivere.

Kvalifikationer

  • Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på, at du:
  • Har interesse for/erfaring med sagsbehandling af konkrete sager.
  • Ikke er bange for at træffe afgørelser og foretage en selvstændig prioritering af dine opgaver – naturligvis afpasset efter din erfaring og juridiske baggrund.
  • Har gode juridiske kompetencer og evner til samarbejde og kommunikation med forskellige personalegrupper.
  • Er robust og i besiddelse af gå på mod og selvstændighed.
Der kræves ikke forudgående kendskab til straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel. Interesse for forvaltningsret er en forudsætning for, at man kan trives med arbejdet.

Nyuddannede vil også kunne komme i betragtning.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og ansættelse kan garanteres minimum frem til 1. februar 2021.

Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning

Ansøgning, CV, oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale sendes via knappen "søg stillingen" senest den 19. juli 2020.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for klientsagsbehandling Susanne Norman Andersen på telefon 72 55 55 50.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.