Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk konsulent med forvaltningsretlig faglighed og en knivskarp pen

Har du fagligheden og erfaringen til at afgøre sager hurtigt og med høj kvalitet? Kan du skære sagerne til og skrive knivskarpe notater? Og er du en tillidsvækkende og kompetent faglig sparringspartner? Så er du måske vores nye konsulent.

I Ankestyrelsen har vi klare mål, og vi har travlt, men vi gør os umage, for det er vores opgave at sikre retssikkerheden for nogle af samfundets svageste borgere.

Vores faglighed er afgørende, når vi skal levere korrekte afgørelser til tiden – vi behandler mange sager, og de har stor betydning for menneskers liv.

Vi har brug for dig med social- og forvaltningsretlig erfaring og viden, og som hurtigt kan bringe den i spil i dine egne sager og som faglig støtte for dine kolleger.

Dine opgaver

Som vores nye konsulent bliver du en del af kontoret Social 2. Kontoret behandler sager inden for voksenhandicapområdet. I kontoret får du 35 kolleger, som primært er jurister.

Du skal i Social 2 løse konkrete opgaver med sagsbehandling inden for dit kontorets sagsområde. Du vil desuden hurtigt få en vigtig rolle i at oplære nye medarbejdere i sagsbehandling, og du vil være den, som kontorets sagsbehandlere kan gå til for at få sparring om faglige spørgsmål især inden for forvaltningsretten.

Din erfaring og viden skal også i spil til at fastlægge og formidle praksis inden for vores områder. Vi får i den forbindelse brug for dig til at føre pennen, når blandt andet principielle spørgsmål skal behandles og andre myndigheder efterspørger vores input. Herudover får du:

  • et stort, selvstændigt, fagligt ansvar
  • et stærkt, juridisk miljø med mulighed for at arbejde med forskellige typer opgaver
  • mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen i en stor organisation, hvor vi hele tiden arbejder på at blive bedre
  • en dygtig leder, der prioriterer, at du ikke kun lærer fra dig, men også selv lærer nyt
  • gode kolleger, der lægger vægt på at hjælpe hinanden og have det rart sammen – også når I har travlt.
Om dig

Som vores nye konsulent lægger vi særlig vægt på, at du:

  • er stærk i din juridiske metode og har høj og bred faglighed – særligt inden for forvaltningsret
  • har erfaring fra departement eller lignende offentlig myndighed
  • er en god formidler, der kan kommunikere juraen på en letforståelig måde, og som skriver klart og præcist
  • har lyst og evne for at lære fra dig og bidrage til dine kollegers faglige udvikling
  • er imødekommende og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt i styrelsen og udadtil
  • arbejder med høj grad af selvstændighed, helhedsblik og med stor kapacitet.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kontorets sagsområder. Det er dog vigtigt, at du hurtigt vil kunne sætte dig ind i kontorets fagområde.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye konsulent vil din arbejdsplads være på Teglholmsgade i København. Ansættelsesområdet er Social- og Indenrigsministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringsniveau. Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. januar 2021.

Vil du vide mere om os eller stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte ankechef, Pernille Fejfer, på 61 89 71 36 eller pfe@ast.dk. Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi 2018-2022 på www.ast.dk.

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest torsdag den 8. november 2020. Vi forventer at holde samtaler i uge 47.

Du skal søge stillingen via linket her i opslaget.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.