Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk konsulent til ældre og socialområdet (barselsvikariat)

Ældre og Social Service i Frederikssund Kommune søger en jurist til et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse hurtigst muligt og indtil den 31. marts 2019.

Ældre og Social Service består af to myndighedsafdelinger og ti udførerenheder på henholdsvis ældreområdet og det specialiserede voksenområde samt en stab. Som juridisk konsulent refererer du til lederen af staben, og du bliver en del af staben, som ud over dig består af to administrative medarbejder og fem konsulenter med forskellig baggrund. Du vil skulle arbejde med juridiske opgaver inden for området såvel som generelle forvaltningsmæssige og mere udviklings- og projektorienterede opgaver.

Hos os får du
Mulighed for at arbejde med et væld af spændende juridiske opgaver i en politisk styret organisation med højt til loftet, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du har stor indflydelse på dit daglige arbejde, ligesom vi har et miljø med høj faglighed og engagement i arbejdet. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, humør, tillid og åbenhed højt.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i, at

  • rådgive ledelsen i forvaltnings-, offentligretlige- og socialretlige spørgsmål
  • rådgive sagsbehandlerne i vanskelige juridiske problemstillinger
  • arbejde med komplicerede afgørelser og klagesager
  • deltage i visitationsudvalg
  • løse udviklingsopgaver og indgå i / styre processer
  • udarbejde og koordinere sager til de politiske udvalg
  • deltage i tværgående samarbejde med andre fagområder i kommunen
  • udarbejde, kvalitetssikre og godkende kontrakter inden for socialområdet
  • forhandle med botilbud, herunder sikre at der er sammenhæng mellem indsats og pris

Vi forventer, at du
  • er uddannet cand. jur. eller cand. merc. jur.
  • har interesse for og gerne kendskab til ældre- og socialområdet
  • har flair for og lyst til at arbejde med forhandling og kontrakter
  • har gode samarbejdsevner og formår at formidle komplekse juridiske problemstillinger klart og tydeligt for øvrige faggrupper og borgere
  • kan både lide klassiske juridiske opgaver og at løse udviklingsopgaver samt at drive processer
  • har måske et par års erfaring fra offentlig forvaltning, gerne fra en kommune eller en anden driftsorganisation

Øvrige oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af staben Søren Kvistgaard Rasmussen på tlf. 61 13 92 24.

Aflønning sker efter principperne i ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16. februar 2018 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt den 21. og 26. februar 2018.

Ansættelsesforhold
Vikariat - fuldtid

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontakt
Leder af staben Søren Kvistgaard Rasmussen


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her