Juridisk kontorchef til Afgifter i den kommende Skattestyrelse

Vi søger en fagligt stærk kontorchef til et kontor med 16 erfarne og specialiserede medarbejdere, der arbejder som Skattestyrelsens ”advokatkontor” inden for energi-, miljø og punktafgiftsområdet.  
 
Opgaven kræver fokus på faglighed, styring, trivsel og udvikling  
Som kontorchef har du det faglige ansvar for kontorets opgaveløsning. Samtidig har du det daglige ansvar for kontorets personale, økonomi og udvikling samt planlægning, prioritering og styring. Du skal dermed både fungere som drifts- og personaleleder og som faglig sparringspartner for dine medarbejdere indenfor dit område.  Du skal sætte strategisk retning, sikre målopfyldelse inden for dit eget område og skabe sammenhæng mellem den overordnede strategi og opgaverne i dit kontor.  
 
Din kontaktflade vil spænde bredt internt i Skattestyrelsen, da kontoret er rådgiver for de øvrige forretningsområder. Du kommer – ikke mindst i kraft af den lovkoordinerende funktion – også til at arbejde tæt sammen med Skatteministeriets departement i forhold til det lovforberedende arbejde, ligesom du også vil have en tæt kontakt til relevante styrelser og eksterne organisationer.
 
Du bliver en del af ledergruppen i Skattefaglig afdeling under Jura i Skattestyrelsen, hvor I har et tæt samarbejde omkring afdelingens opgaver, drift og den strategiske udvikling. 
 
Indenfor fagområdet har kontoret bl.a. ansvaret for: 
 

  • forberedelse af principielle bindende svar, der afgøres af Skatterådet 
  • afvikling af instruktioner for Skattestyrelsens medarbejdere 
  • ministerbetjening og lovforberedende arbejde 
  • håndtering af principielle sager i Landsskatteretten og ved domstolene i samarbejde med Kammeradvokaten og Skatteministeriet 
  • skrive og opdatere Den juridiske vejledning til brug for Skattestyrelsens medarbejdere og understøtte videndeling i skattestyrelsen på de skattejuridiske områder 
  • agere sparringspartner for øvrige enheder i Skattestyrelsen i bl.a. vejlednings- og kontrolopgaver, herunder indsatsprojekter 
 
Kontoret deltager endvidere i forskelligt internationalt arbejde på afgiftsområdet.  
 
Fagligt stærk og løsningsorienteret leder med flair for personaleledelse 
Vi forestiller os at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Du har erfaring med, eller mod på, personaleledelse kombineret med en høj juridisk faglighed – meget gerne inden for afgiftsretten.  
 
For at få succes i rollen, lægger vi vægt på at: 
 
  • du er fagligt stærk med solid erfaring og gode kommunikationsevner  
  • du har erfaring som faglig sparringspartner og har styr på, hvordan du giver sparring som dels hjælper dine medarbejdere i opgaveløsningen, men som også er med til at udvikle deres faglighed 
  • du kan tale med folk - både dine egne medarbejdere, men også dine kolleger fra resten af organisationen og eksterne samarbejdspartnere 
  • du er en tydelig leder med øje for dine medarbejdere og deres trivsel  
  • du styrer – og prioriterer - med sikker hånd, sætter rammer og udstikker retningen på både kort og lang sigt 
  • du har forretningsforståelse og politisk tæft, arbejder løsningsorienteret og bevarer hele tiden overblikket, så vi også arbejder koordineret på tværs af kontorerne i Skattefaglig afdeling 
  • du lægger vægt på at arbejde sammen om at nå fælles mål – såvel i kontoret og som i afdelingen  
 
Ansøgning og kontakt    
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”søg jobbet” senest 3. marts 2018. 
 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til underdirektør Jesper Wang-Holm på 22 40 20 15. 
 
Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet en straffeattest.     
 
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37, med mulighed for tillæg. Stillingen forventes besat på åremål.  
 
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. 
 
Om Skattestyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Kontorchef til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

København
Vi søger en strategisk orienteret leder, der vil være med til at drive udviklingen inden for brug af offentlige data til effektivisering og økonomisk vækst.Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementes internationale kontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at forme den danske indsats på beskæftigelsesområdet i EU-regi og sikr...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementets arbejdsretskontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at videreudvikle den danske arbejdsmarkedsmodel og sikre et fleksibelt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Faglig kontorchef til selskabsskatteforhold i den kommende Skattestyrelse

SKAT

København
Har du faglig indsigt i skatteretten, har du interessen for eller besidder du allerede gode lederegenskaber, og har du evnen til at udfordre, så vi hele tiden kan forbedre vores indsatser? Så er du måske vores nye kontorchef i Store selskaber i den ...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til Miljøstyrelsen, Økonomi og Service

Miljøstyrelsen

København
Har du lyst til at stå i spidsen for budget- og regnskab i en styrelse på ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet? Vi søger en kontorchef med pondus til at varetage styrelsens opgaver inden for budget- og regnska...