Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk Manager til Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF)

I en juridisk stilling hos DSRF vil du beskæftige dig med forskellige arbejdsopgaver herunder juridisk rådgivning inden for juridiske områder som straffe-, udlændinge-, forvaltnings-, leje- og socialret samt sagsbehandling på trin 1 og lettere trin 2, og hvor muligt på trin 3 til borgere under indtægtsgrænsen for fri proces og socialt udsatte borgere. Herudover vil du blive mødt med forskellige ledelsesmæssige funktioner, der kræver en selvstændig stillingtagen, stort personligt ansvar og evnen til at have flere bolde i luften af gangen.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. indebære:
Ansvarlig for et team af juridiske managere, der hovedsageligt består af frivillige studerende og praktikanter
Varetagelse af klienters interesser i form af rådgivning og sagsbehandling
Ansvarsfuld uddelegering af arbejdsopgaver
Håndtere og kvalitetssikre sager
Overblik og strukturering af det juridiske team
Ad hoc-opgaver, herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale til både internt og eksternt brug

Vi kan tilbyde dig
En lønnet stilling på 16 timer pr. uge
Erfaring med forskellige juridiske funktioner og problemstillinger
Et professionelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø
En stilling med mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer
Et solidt punkt på dit CV, med mulighed for at udvide dit professionelle netværk

Din profil
Du er uddannet jurist eller advokat
Du besidder stærke faglige kompetencer inden for bl.a. leje-, børne- og kommunalret
Du er positiv, åben og fordomsfri i din tilgang
Du er grundig, kvalitetsbevidst og saglig i dit arbejde
Du er engageret og ønsker at yde en indsats for at være med til at løfte en samfundsopgave
Du er god til at formidle, både overfor borgere og kollegaer

Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) er en frivillig organisation, der siden 2007 har hjulpet landets udsatte borgere med juridiske- og gældsproblematikker. Formålet er at yde helhedsorienteret rådgivning til borgere under indtægtsgrænsen for fri proces.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.