Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridiske rådgivere søges til Danmarks største offentlige IT-program

Vil du være med til at implementere ny EU-lovgivning i Danmark, og har du lyst til at arbejde agilt og analytisk med jura og digital forvaltning? Så bliv en del af Danmarks største it- og transformationsprogram – EUTK (Toldprogrammet) - i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

EU har vedtaget en ny toldlovgivning, der medfører væsentlige ændringer, der har stor betydning for danske virksomheder, dansk import og eksport, de øvrige medlemsstater og for vores kolleger i Toldstyrelsen. Den nye toldlovgivning kræver en udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet, hvorfor vores opgave er at sikre, at der sker korrekt udvikling og implementering af programmet.

Om stillingen

Du bliver en del af kontoret ’Administration og implementering EUTK’, hvor du i teams bestående af jurister, udviklere og leverandører skal arbejde agilt for at sikre, at de nye it-systemer er compliant med dansk ret og EU-retten. Da systemerne udvikles til Toldstyrelsen, vil du herudover løbende skulle samarbejde og være i tæt dialog med Toldstyrelsen for at sikre godkendelse af dit compliance-arbejde.

Dine opgaver omfatter blandt andet følgende:

  • Deltage i agile projektteams, hvor du skal sikre, at de nye it-systemer, der udvikles, er compliant med dansk ret og EU-retten
  • Fortolke speciallovgivning så nye it-systemer implementeres korrekt
  • Sikre godkendelse af compliance i de nye it-systemer sammen med Toldstyrelsen
  • Rådgive programledelse og it-udviklingsteams om juridiske problemstillinger
  • Udarbejde rammenotater og andre vigtige programdokumenter
  • Have en løbende dialog med programmets interessenter, herunder særligt Toldstyrelsen, departementet, EU-institutionerne og øvrige medlemsstater.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand. jur, cand. merc. jur. eller cand. scient. pol. og har særlig interesse for forvaltningsretten og EU-retten.

Du er interesseret i at styrke dine kompetencer med agilt arbejde i projektteams, hvor du vil arbejde i krydsfeltet mellem jura, it og forretningen (Toldstyrelsen). Da du skal arbejde med it-specialister og andre interessenter, der har en anden faglighed end din egen, er det vigtigt, at du kan videreformidle komplekst stof på en let tilgængelig måde, at du er analytisk og nysgerrig.

Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og interesserer dig for forretningens behov, så du bidrager med den rette kvalitet i opgaveløsningen. Du er en teamplayer med respekt for andre, som går forrest, når der skabes gode samarbejdsrelationer. Vi ser også gerne, at du er fleksibel og åben, og at du trives i et lærende miljø og i en organisation, der er under opbygning.

Det vil herudover være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med at arbejde agilt og har kendskab til toldretten.

Om os

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser og samtidig have ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende systemer. Én af disse opgaver er udviklingen af det nye EUTK (Toldprogrammet).

I EUTK (Toldprogrammet) er vi pt. ca. 220 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Alene i 2020 har vi rekrutteret og budt mere end 100 nye kolleger velkommen og er fortsat i kraftig vækst.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. Vi vil derfor sørge for, at du igennem vores skarpe on-boarding program og buddy-ordning bliver klædt ordentligt på, så du udvikler dine egne kompetencer og så du er rustet til de store opgaver, der venter.

Da Udviklings- og forenklingsstyrelsen beskæftiger mennesker med mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, finder du et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor læring og arbejdsglæde vægtes højt. Stemningen er god og omgangstonen er uformel, så selvom der er travlt, bevarer vi det gode humør. Vi har herudover en forening (Social Crew), der sørger for sociale aktiviteter på tværs af kontorerne og sidder i moderne kontorfaciliteter på en meget god beliggenhed ved Flintholm Station på Frederiksberg.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 17. januar 2021. Dette er et genopslag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Ann-Katrine Eriksson på tlf. 72 38 43 21.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.